Jeg har tidligere skrevet begejstret omkring produktet ombord hos det indiske flyselskab Kingfisher Airlines, bl.a. i min test af selskabets Business Class - der  er i absolut verdensklasse – men også i min gennemgang af deres Economy Class.

Kingfisher stifter og indisk playboy, Dr. Vijay Mallya

Produktet ombord er noget af det ypperste jeg har oplevet, og derfor er det trist at læse, at Kingfisher Airlines nu er i økonomiske problemer. Flyselskabet har aldrig givet overskud, men nu er de tvunget til at sætte 15 fly på jorden fordi der mangler penge i kassen, skriver Reuters.

Kingfisher Airlines flåde er dermed skrumpet fra 69 fly i slutningen af 2010 til blot 40 maskiner ét år senere. I samme periode er der barberet 67% af børsværdien af selskabet.

Kingfisher AIrlines står overfor at indtræde i oneworld alliancen senere i år.

Jeg sidder i 10.000 fods højde og skriver disse linjer fra sæde 2D på LN-DYG. Norwegian har inviteret til “europæisk premiere på internet ombord” for presse og særligt udvalgte gæster.

Så her kl. 13:30 var der afgang fra Gate A4 med en af Norwegians splinternye Boeing 737-800 fra København. Med ankomst i København kl. 15:00.

Det giver en lille times tid til at teste det nye trådløse system, som Norwegian er de første i Europa til at introducere.

Hvordan virker det så?

Først det tekniske: Hvert fly er sat op med 8 mbps forbindelse op og 256 kbps ned. Det er dog ikke garanteret at det er denne hastighed alle passagerer nyder godt af, for samlet set er systemet sat op, så alle Norwegian fly samlet set maksimalt råder over 70 Mbps. Det giver med andre ord ikke hurtigt net som hjemme bag skrivebordet, og ombord på dette fly med 19 inviterede gæster, der alle skulle teste systemt til dets maksimum, forekom det mig nærmere at hastigheden mest af alt minder om hastigheden når jeg bruger min iPhone som modem for computeren.

Så det praktiske: Norwegian har arbejdet i to år på at få systemet til at virke og sikre at alle instanser kan sige god for det. Alfa og omega er, at strålingen fra de elektroniske apparater ikke forstyrrer flyets instrumenter, for man kan med rette spørge, hvorfor telefoner “pludselig” ikke længere er en sikkerhedsrisiko, når vi nu i årevis har fået at vide, at man netop ikke må tænde telefonen i luften. Derfor skal telefoner og computere da også fortsat være slukket under start og landing, og først i 10.000 fods højde må der tændes for elektronikken.

Tilgængelighed: Indtil videre har Norwegian trådløst internet på to fly. Planen er, at i alt 11 skal have det før sommeren og 21 i slutningen af året. I slutningen af 2012 skulle alle Norwegian maskiner have internet installeret.

Som kunde kan det være irriterende ikke at vide, om man ender på et fly med eller uden internet. Man gider ikke slæbe sin computer med forgæves og så sidde på et fly der ikke har internet, og omvendt så bliver man også træt helt ind til benet af at sidde på et fly med gratis internet og ikke have noget ordentligt at surfe på. Det har Norwegian heldigvis fikset med et lille symbol under bookingprocessen, så allerede under bestilling af billetten står det klart, om der er internet på flyet eller ej. Smart tænkt!

Pris: Indtil videre er det gratis at gå på nettet. Det bliver det ikke ved med, men her i den første periode, hvor kun relativt få fly har internetforbindelse, vil det ikke koste noget. Hvad prisen bliver derefter, er der ingen der kan give svar på. Mit bud er, så meget som markedet nu kan bære.

Det er trods alt en investering på omkring 100 millioner norske kroner som Norwegian har kastet sig ud i. Det skal give Norwegian en konkurrencefordel, forklarer direktør for IT og forretningsudvikling Hans-Petter Aanby, og forklarer: “Vi håber produktet giver merværdi, og flere vil flyve med os på grund af dette”. Han fortæller endvidere, at tanken på sigt er at integrere flere elementer i systemet, bl.a. live-tv og Norwegians egen IP telefoni.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at det også skal kaste nogle penge af sig. Norwegian er ikke lavprisselskab for ingenting, så mon ikke “ancillary revenue” også været en overvejelse hos flyselskabet. Uden nogen dog nævner det.

Også konkurrenten SAS pønser på internet ombord på de korte europæiske flyvninger. SAS har tidligere haft det på de lange flyvniger, og dette vil blive genindført.

Hvor stor en succes vil det så blive? Der er nogle begrænsninger med hensyn til forbindelsens hastighed, som vil irritere nogen. Det næste er pladsen ombord, for der er ikke meget plads til at have en bærbar stående på det lille bord, så arbejdsstillingen er ikke special god, hvilket dog straks er meget bedre med iPads eller tilsvarende tablets. Det sidste problem er batteritiden, for der er ingen stik til at lade computeren op, så man skal ankomme til lufthavnen tanket helt op.

Og så kommer naturligvis diskussionen om man overhovedet har lyst til at være online på en flyvetur til Stockholm? Det er det sidste frirum, hvor der hidtil ikke har været forbindelse til internettet. Nu kommer mails, Skype opkald og Twitter opdateringer lige i hovedet på dig – også i 10.000 fods højde.

Omvendt, så er internet i luften bedre underholdning end de fleste underholdningssystemer. Selv AVOD loadet med nye film kan kun svært hamle op med internettets uanede muligheder, så på den led giver dette helt nye muligheder i luften.

En god bekendt er i disse minutter på vej til London. Han skal over at se Dave Matthew’s Band i O2 Arena i London, og han glææææder sig.

Så med min naturlige interesse for fly, så spørger jeg lige til turen.

Mig: ”Hvem skal du flyve med?”
Ham: ”Min kæreste!”

Blot et sekund senere går det op for ham, at det ikke var dét svar jeg fiskede efter, og han siger med et grin: ”Nårh, vi skal flyve med easyJet”.

Men det er egentlig et interessant svar, han giver i første omgang. For mange mennesker er det fløjtende ligegyldigt om det er Norwegian, SAS, easyJet eller British Airways, der skal fragte dem fra København til London.

Han skal af sted med sin kæreste, de skal sidde på et fly i to timer og det er ren og skær transport. Det var det billigste, og for dem er det destinationen, der trækker – ikke drømmen om at sidde i et metalrør i to timer.

Det udstiller med al tydelighed de problemer ”legacy carriers” står overfor. Bagage inkluderet, centrale lufthavne og alle de andre fordele som SAS og British Airways gerne vil have skal retfærdiggøre den højere billetpris, bider ikke på dem.

Hvorfor ender de op på easyJet? Fordi de var billigst!

Længere er den ikke. I hvert fald ikke i flybranchen i øjeblikket. Derfor stormer lavprisselskaberne frem, mens de traditionelle flyselskaber kæmper for livet. Norwegian, Ryanair og easyJet leverer hundredvis af millioner i overskud, mens SAS, Finnair og British Airways styrtbløder.

Når turen er slut, og de er vel hjemme i Danmark, så kan han huske han var i London. Han kan huske koncerten med Dave Matthew’s Band, men der er en vis sandsynlighed for, at han har glemt, hvilket selskab han fløj med.

Det betyder heller ikke det store. For næste gang de skal af sted, vælger de igen det billigste. Det kan være easyJet, men det kan lige så godt være et andet selskab. For som tingene er i flybranchen lige nu, så er der populært sagt kun tre ting, der afgør hvem folk flyver med.

Pris, pris og pris.

I disse “sikkerhed-før-alt-andet”-tider er det ikke så tit, at man hører om blinde passagerer på fly.

De mange tjek i lufthavnene er selvklart en af grundene til at det ikke er så udbredt, men alligevel lykkedes det for en indisk mand at snige sig ombord på et fly fra Madinah i Saudi Arabien til Jaipur i Indien som blind passager, beretter The Aviation Herald.

Tilsyneladende havde han gemt sig på toilettet, men tre kvarter ind i flyveturen gik han ud derfra og tog et ledigt sæde. Han var dog stadig iført sit overtøj, hvilket tydeligt skilte ham ud fra resten af passagererne.

Den indiske mand arbejdede i lufthavnen i Saudi Arabien, men havde ikke fået løn i seks måneder og ville derfor gerne hjem til Indien, men hans  pas var inddraget af hans saudiarabiske arbejdsgiver.

Crewet ombord mente ikke han var farlig, så de fortsatte flyvningen og overdrog ham til politiet ved landing.

Strejke afblæst: British Airways flyver over julen og nytåret er den gode nyhed for alle med en billet til at flyve i dagene 22. december 2009 til 2. januar 2010 med British Airways. En domstol har afgjort, at grundlaget for afstemningen omkring en strejke var i strid med loven, og derfor er strejken hos British Airways nu afblæst. Alle selskabets fly vil således flyve normalt over jul og nytår!

EU domstolen har afsagt en kendelse, som vil ændre fundamentalt ved fortolkningen af flypassagerernes rettigheder. Fremover skal der nemlig også udbetales kompensation ved forsinkelser, hvilket er nyt i forhold til den hidtidige tolkning.

Hidtil har man fået lidt at spise og drikke ved en forsinkelse, og kompensation er kun kommet på tale ved overbookinger og aflysninger. Det er der nu afsagt dom om, så også forsinkelser udløser kompensation.

Hvis flyet er forsinket på grund af dårligt vejr eller en konflikt, som flyselskabet ikke har andel i, så kommer kompensation ikke på tale. Det er værd at bide mærke i, at en teknisk fejl ved et luftfartøj ikke anses for at være en “usædvanlig omstændighed”, der fritager flyselskabet for pligten til at yde kompensation, med mindre “fejlen skyldes begivenheder, der på grund af fejlens karakter eller oprindelse ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol.” (Kilde: De Europæiske Fællesskabers Domstol)

Passagererne har sågar ret til kompensation selvom flyselskabet sætter dem på en anden afgang, hvis de samlet set bliver så meget forsinket, at det overskrider EU-direktivets grænser. Reglerne er som følger:

- På flyvninger på op til 1500 km skal du være over to timer forsinket
- På flyvninger på over på 1500-3500 km (og alle flyvninger på over 1500 km indenfor EU) skal du være over tre timer forsinket
- På alle andre flyvninger skal du være mere end fire timer forsinket

Disse regler gælder alle rejser FRA lande i EU, samt flyvninger på EU-flyselskaber TIL EU.

Se detaljer om dommen her