SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
British Airways strejker… igen igen!
maj 13th, 2010 by Kenneth Karskov

British Airways bliver igen ramt af arbejdsnedlæggelser fra kabinepersonalet. Strejken er planlagt til at vare i perioden 18.-22. maj 2010.

Strejken betyder dog ikke, at British Airways vil gå helt i stå. Flyselskabet forventer at transportere 60.000 passagerer dagligt under strejken, og alle fly fra Gatwick og London City vil flyve normalt. Flyene til og fra Heathrow vil dog blive berørt, og her forventer British Airways at halvdelen af de europæiske flyvninger vil blive gennemført, mens 60% af de lange flyvninger vil blive fløjet som normalt.

Flyselskabet holder fortsat samtaler med fagforeningen UNITE, så situationen kan ændre hurtigt sig.

Vulkanaske lukker europæisk luftrum
apr 16th, 2010 by Kenneth Karskov

Islandsk vulkanaske har betydet mange tusinde strandede passagerer i danske lufthavne og endnu flere i resten af Europa. Størstedelen af europæisk lufttrafik er lammet, og fra Danmark er al flytrafik aflyst. Kastrup har været lukket siden torsdag d. 15. april 2010 kl. 18 og forventes tidligst at åbne lørdag kl 14. Helsinki lufthavn blev allerede tidligt fredag meddelt lukket indtil lørdag d. 17. april kl. 15.

Luftrummet over Danmark, Sverige, Norge, Storbrittanien, Irland, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Belgien, Holland, Slovakiet, Frankrig og dele af Rumænien mv. er lukket. Dette inkluderer store europæiske knudepunkter som Londong Heathrow, Paris Charles de Gaulle, Frankfurt og Schiphol i Amsterdam.

Konsekvenserne ved at flyve gennem en askesky kan være dramatiske, og en række tidligere episoder er beskrevet her. Du kan også læse mere om dine rettigheder hvis dit fly er forsinket ved at klikke her!

Lufthansa har aflyst alle fly indtil lørdag kl. 10, mens Ryanair har aflyst alt indtil mandag middag. Alle europæiske selskaber tilbyder ombookning til en anden afgang eller pengene tilbage for de passagerer, der bliver ramt.

Forvent dog store forsinkelser i tiden umiddelbart efter luftrummet bliver åbnet igen.

***opdateret lørdag kl. 11.04***

Dansk luftrum er lukket til tidligst natten til søndag kl. 02. Forvent dog kaos og mange forsinkelser, når flytrafikken genoptages.

bmi dropper Business Class
feb 22nd, 2010 by Kenneth Karskov

Flyselskabet bmi dropper Business Class på britiske indenrigsflyvninger. Mellem Heathrow og britiske og irske destinationer vil det fremover ikke længere være muligt at trone forrest i flyet på de dyre pladser.

I en tid hvor mange flyselskaber har lagt låg på Business Class flyvninger, så afskaffer bmi gardinet og en separat klasse foran. Der vil dog fortsat være lidt ekstra godt til de som betaler mest på det korte ruter, så selvom man sidder i én fælles Economy kabine, så vil de passagerer, der har købt en dyr fleksibel Economy Class billet få lounge adgang, gratis mad ombord og plads forrest i flyet.

Business Class på de korte europæiske ruter er et smertensbarn for mange flyselskaber. Der sidder for få oppe foran gardinet, og derfor skærer flyselskaberne hele tiden i servicen, for at tilpasse udgifterne til de faldende antal Business Class passagerer. Det gør produktet dårligere og endnu sværere at retfærdiggøre. Flere flyselskaber har kigget på at afskaffe Business Class på Europa flyvninger – bl.a. Air France og SAS – og fremtiden er da også højst usikker for “luksusklassen” på de korte flyvninger.

bmi slider i det
nov 27th, 2009 by Kenneth Karskov

Det britiske flyselskab ‘bmi’ slider i det. Selskabet, som er næststørste operatør i London Heathrow, skærer i antallet af medarbejdere, fly og destinationer.

600 skal afskediges, syv fly bliver taget ud og fem ruter lukker. Det drejer sig om ruterne til Tel Aviv, Kiev, Aleppo, Amsterdam og Bruxelles.

To leasede Airbus 330-200 bliver leveret tilbage, når aftalen udløber i første halvdel af 2010, hvilket i princippet smadrer bmi’s langrute-operation. bmi havde i alt tre Airbus 330 fly, nu er der kun ét tilbage som sammen med et Boeing 757-200 udgør longhaul flåden.

Lufthansa overtog bmi i juli 2009. Tidligere ejede SAS 40% af flyselskabet, men solgte disse aktier til Lufthansa i januar i år. bmi’s største værdi ligger i de mange værdifulde slots, som flyselskabet har i London Heathrow, og tidligere har det været på tale at sælge mange af disse for at rejse penge til flyselskabet.

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa
© Al tekst i denne blog er ophavsretligt beskyttet - kontakt Kenneth Karskov