Det er højtid for prisuddelinger – og flere kommer til i de kommende dage og måneder – og det får altid flyselskaberne til at sende glædesstrålende pressemeddelelser ud med budskabet om, hvor glade de er for netop denne pris. Det er nu ikke alle priserne, der er lige interessante, men det er alligevel værd lige at stoppe op og kigge nærmere på Finnair’s Business Class for den er netop blevet kåret til Nordens bedste af Business Traveler.
Business Class som fænomen har været meget omdiskuteret i årets løb. Flere flyselskaber har barslet med at afskaffe den helt på Europa flyvningerne – det gælder bl.a. Air France/KLM og SAS – mens andre har taget skridtet og fjernet gardinet, champagne og ekstra plads – det gælder Cimber Sterling, der fjernede Business Class på deres fly d. 1. september 2009 – og en enkelt genindførte Business Class i Europa, nemlig det Lufthansa-ejede, Brussels Airlines
Så selvom det kun er et fåtal af passagererne, der betaler 7.500,- for at flyve til London tur/retur på Business Class, så tiltrækker luksusklassen sig stadig masser af opmærksomhed.
Når Finnair nu vinder prisen som Nordens bedste Business Class, så er det ikke fordi konkurrencen er så hård. Ret beset, så er de vel kun oppe imod SAS og Icelandair, men det falder til gengæld sammen med, at Finnair lancerer en ny Business Class kabine, som rykker standarden for, hvad vi hidtil har set hos nordiske flyselskaber.
På Finnair’s nye Airbus 330 har de installeret en helt ny generation af stole, der kan trylles om til senge – “flat seat”, “flat bed”, “lie flatq seat” er nogle af betegnelserne for disse. Finnair har i dag allerede flat beds på hele den oversøiske flåde, men ligesom hos SAS så er de ikke helt flade. De hælder et par grader, hvilket medfører, at man kan få fornemmelsen af, at glide ned af de skrå bræt.
Sådan bliver de ikke med Finnair’s nye stole. De er helt flade! Men det er ikke engang det mest revolutionerende ved dem, det er derimod måden de er stillet op i kabinen på. For på den nye Airbus 330 er der indrettet en række enkeltsæder, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af privatliv ombord for de som rejser alene. En tredjedel af sæderne på Business Class bliver således enkeltsæder, mens resten af stolene står to-og-to ved siden af hinanden som man ser det almindeligvis. Det er ideelt for par, der rejser sammen, så med både-og modellen får Finnair faktisk det begge fra begge verdener.
Lad os lige se lidt nærmere på den nye opstilling. Finnair’s nye Business Class kabine vil få syv rækker, opstillet i følgende konfiguration:
2 + 2 + 1 1 + 2 + 1 2 + 2 + 1 1 + 2 + 1 2 + 2 + 1 1 + 2 + 1 2 + 2 + 1
Det lader altså til, at Finnair satser benhårdt på Business Class med det nye produkt. De tager helt klart teten i det her race, og giver baghjul til SAS, som stadig har de skrå planker ombord, og Icelandair, der slet ikke kan lægges fladt ned, men blot lænes lidt tilbage.
Se billederne af : Finnairs nye Business Class her
Ovenpå Umar Farouk Abdulmutallab mislykkede terrorforsøg d. 25. december ombord på et Delta Air Lines Airbus 330 fra Amsterdam til Detroit (Northwest Flight 253) er sikkerheden blevet skruet op på alle flyvninger til USA. Skal du rejse til eller fra USA i den nærmeste tid, så indstil dig på, at det vil tage længere tid end normalt og være endnu mere besværligt.
Den 23-årige nigerianer fløj ind med KLM fra Lagos og påstår, at han står i ledtog med Al Qaeda. Han havde sprængstof bundet fast til benet, som han prøvede at antænde fra sæde 19A. Umar Farouk Abdulmutallab gennemgik den almindelige sikkerhedskontrol i Amsterdams Schiphol lufthavn inden han steg ombord på flyet til USA. Han forsøgte at antænde sprængstoffet kort før landing i Detroit Metropolitan Airport.
Det har ført til skærpede sikkerhedsforanstaltninger for alle afgange til USA. Ifølge det amerikanske Transport Security Administration gør følgende sig gældende for de skærpede regler:
These measures are designed to be unpredictable, so passengers should not expect to see the same thing everywhere. Due to the busy holiday travel season, both domestic and international travelers should allot extra time for check-in.
Rejsende har rapporteret om følgende procedurer:
- Kropsvisitering i lufthavnen - Manuel undersøgelse af al håndbagage - Alle passasjerer skal sidde i sædet den sidste time før landing - Det er forbudt at bruge tæpper og puder en time før landing - Ingen adgang til håndbagage en time før afgang - Kun én tv-kanal undervejs og ingen visning af kort over flyruten
SAS er også blevet bedt om at indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger på alle flyvninger til USA.
I dag kan du flere steder på nettet læse, at jeg udtaler mig omkring de flyrejsende som fravælger CO2-kompensation. Det gælder f.eks. Børsen, Ekstra Bladet og Business.dk, hvor jeg bl.a. siger at “den gode vilje ser ud til at stoppe ved pengepungen”. Baggrunden er, at meget få flyrejsende vælger at købe en CO2-kvote til at kompensere for flyturen.
I sidste uge var jeg inviteret til miljø topmøde med et par af de ‘fine herrer’ fra Air France-KLM. En håndfuld topfolk herfra var fløjet til København for at give deres bud på, hvordan flybranchen skal klare klima udfordringerne. Der var ikke nogen klare svar, men en masse forbehold og en række gode betragtninger på flybranchens vegne.
Efter en længere snak omkring flybranchens reduktion af CO2 – IATA, som er flyselskabernes “brancheorganisation”, har foreslået 50% reduktion i 2050 – talte vi om passagerernes villighed til at betale ekstra for CO2-kompensation. Kun et par procent gør det, var meldingen fra Air France topfolkene.
Det er lidt interessant, for det betyder, at nok ser vi gerne politikerne blive enige om en samlet CO2-aftale under klimatopmødet i København i disse dage, men når det kommer til stykket, så agerer vi som forbrugere stik modsat af de gode intentioner.
Austrian Airlines har hver måned 1800 passagerer, der køber en CO2-kvote for at gøre deres rejse miljøneutral. Det svarer til 9 procent af dem, der booker på selskabets hjemmeside, men kun 0,2 procent af det samlede antal rejsende med Austrian.
Jeg skal ikke få hverken færre eller flere til at købe Co2-kvoter, når de skal ud at flyve. Du skal træffe deres eget valg mht. CO2-neutralisering af flyrejser. Det er lidt som med Ryanairs mange gebyrer, for jeg vil gerne gøre dig opmærksom på faldgruberne ved Ryanairs mange påfund, men jeg skal ikke blande mig i, om du vil flyve med dem eller ej.
Det samme gælder CO2-neutralisering. Men tallene er interessante, for de taler deres eget tydelige sprog om, hvordan vi forbrugere handler, når det kommer til stykket.
KLM har sendt spørgeskemer ud til en lang række af deres bedste kunder, for at teste vandene. Hvor meget er de villige til at betale for mad og drikke ombord på flyet, lyder et af spørgsmålene.
Ikke overraskende har det skabt ramaskrig blandt trofaste KLM kunder. I forvejen er KLM’s forplejning ombord blevet skåret ned til et minimum, så der på de fleste korte ruter i dag, blot bliver serveret en pakke TUC kiks og lidt at drikke.
Som altid når et privilegium bliver taget fra folk, så er der protester. Forplejningen ombord er langt fra den vigtigste del af en flyrejse – og ligger langt under sikkerhed, punktlighed, osv – men det er en meget synlig del af forskellen mellem lavprisselskaberne og de traditionelle ruteselskaber.
Hvorfor flyve med ruteselskaberne, hvis man så får den samme service som på lavprisselskaberne, spørger KLM passagererne i øjeblikket sig selv. Det fascinerende ved flybranchen er, at selv en sådan forringelse af produktet kan sælges som en forbedring.
Hos SAS lød det, at nu var kunderne endnu bedre stillet, for nu kunne de selv vælge, hvad de ville have at spise. Andre selskaber fulgte trop og fjernede den gratis forplejning, bl.a. Iberia og Brussels Airlines.
Swiss og Austrian gjorde det også. I en kort periode, inden begge selskaber igen droppede idéen og genindførte den gratis mad ombord. Protesterne var for store og gevinsten for flyselskabet for lille. Faktisk forlyder det også, at SAS ikke tjener penge på at sælge mad og drikke ombord, men at det blot går i nul!
Derfor er der også KLM-passagerer som med rette peger på, at det ikke findes mange overbevisende cases med europæiske flyselskaber, der har droppet maden og derefter oplevet forrygende fremgang. Nærmest tværtimod!
