easyJet har netop offentliggjort sin syvende rute fra København. Turen går til Paris, og lidt overraskende har selskabet valgt Paris’ hovedlufthavn, Charles de Gaulle. I forvejen har easyJet en lang række ruter fra Paris’ Orly lufthavn, som også lavpriskonkurrenten Norwegian benytter, men til København afgår deres maskine fra Charles de Gaulle.
Dermed kommer easyJet i direkte konkurrence med Air France og SAS, som også bruger denne lufthavn. Det bliver en spændende kamp, for der er kun en måde at trække kunderne til på, og det er ved at være markant billigere end de to andre.
For Air France gælder det at en stor del af passagererne skal videre med fly fra Paris, men den samme høje belægning af passagerer, der skal videre har de ikke hos SAS. Begge steder vil de kunne mærke konkurrencen, for prisen vil blive presset på ruten, og de point-to-point rejsende vil få endnu et valg, når easyJet åbner til Charles de Gaulle d. 10. september 2010.
I dag er SAS’ billigste pris til Paris 595,- for en oneway alt inklusive, mens Air France tager 1195,- for deres billigste returbillet (Air France sælger ikke billige oneway billetter). easyJet vil starte med at reklamere med billetter til kr. 189,- plus kreditkortgebyr og evt. bagage.
I løbet af 2009 åbnede easyJet tre nye ruter ud af København, nemlig Manchester, Genéve og London Gatwick. Nu kommer så Paris som første nye rute i 2010, men det vidner om stærkt engagement i Danmark samt en grundlæggende tro på fremtiden. easyJet åbnede den første rute fra København til London Stansted i 1998, seks år senere kom Berlin på rutekortet, derefter Milano i 2008, inden Gatwick, Genéve og Manchester kom med i porteføljen sidste år.
Første kvartal 2010 viste blodrøde tal for både SAS og Norwegian. Det norske lavprisselskab kunne præstere et underskud på 199 millioner norske kroner, mens SAS har givet et underskud på 844 mio. svenske kroner.
SAS fløj med 5,735.000 passagerer i årets tre første måneder, mens Norwegian fragtede 2,7 mio. passagerer.
SAS har iøvrigt tabt 460 mio. svenske kroner på grund af den islandske askesky, hvilket dog ikke med i regnskabet for første kvartal, da aflysningerne falder i april måned.
Udvalgte nøgletal for Norwegian 1. kvartal 2010 (kvartal 2009) Antal passagerer: 2,7 mio. norske kroner (2,1 mio.) Omsætning: 1,6 mia. norske kroner (1,4 mia.) Kabinefaktor (load factor): 75 pct. (75 pct.) EBITDAR: -23 mio. norske kroner (49 mio.) EBITDA: – 92 mio. norske kroner (-102 mio.) EBIT: -239 mio. norske kroner (-134 mio.) EBT: -275 mio. norske kroner (-150 mio.) Nettoresultat: -199 mio. norske kroner (-110 mio.)
Udvalgte nøgletal for SAS 1. kvartal 2010 (kvartal 2009) Operating revenue: MSEK 9,495 (11,296) (-16.0%) Number of passengers: 5.735 million Earnings before non-recurring items in continuing operations: MSEK -844 (-889) EBT margin before non-recurring items in continuing operations: -8.9% (-7.9%) Net income for the period: MSEK -712 (-748)
Wings of Bornholm lukker og slukker d. 30. april 2010. Det skriver Bornholms Tidende. Tidligere i dag kom en pressemeddelelse fra Norwegian om, at de selv vil begynde at flyve fire gange om ugen mellem København og Rønne, på trods af at de tidligere havde annonceret et samarbejde med Wings of Bornholm på denne rute.
Nu kommer det så frem, at Wings of Bornholm har valgt at nedlægge virksomheden med udgangen af april. Alle flyvninger indtil da vil blive gennemført normalt, så ingen kunder bliver ramt af lukningen. Det er muligt at bestille billetter til flyvningerne i resten af måneden, mens alle bestillinger til ture efter april vil blive annuleret og tilbagebetalt.
Konkurrencen på markedet gjorde, at selskabet blev drænet for penge, og der var ikke grundlag for at fortsætte driften. Derfor er det nu slut for Wings of Bornholm, som lukker og slukker i god ro og orden.
En god bekendt er i disse minutter på vej til London. Han skal over at se Dave Matthew’s Band i O2 Arena i London, og han glææææder sig.
Så med min naturlige interesse for fly, så spørger jeg lige til turen.
Mig: ”Hvem skal du flyve med?” Ham: ”Min kæreste!”
Blot et sekund senere går det op for ham, at det ikke var dét svar jeg fiskede efter, og han siger med et grin: ”Nårh, vi skal flyve med easyJet”.
Men det er egentlig et interessant svar, han giver i første omgang. For mange mennesker er det fløjtende ligegyldigt om det er Norwegian, SAS, easyJet eller British Airways, der skal fragte dem fra København til London.
Han skal af sted med sin kæreste, de skal sidde på et fly i to timer og det er ren og skær transport. Det var det billigste, og for dem er det destinationen, der trækker – ikke drømmen om at sidde i et metalrør i to timer.
Det udstiller med al tydelighed de problemer ”legacy carriers” står overfor. Bagage inkluderet, centrale lufthavne og alle de andre fordele som SAS og British Airways gerne vil have skal retfærdiggøre den højere billetpris, bider ikke på dem.
Hvorfor ender de op på easyJet? Fordi de var billigst!
Længere er den ikke. I hvert fald ikke i flybranchen i øjeblikket. Derfor stormer lavprisselskaberne frem, mens de traditionelle flyselskaber kæmper for livet. Norwegian, Ryanair og easyJet leverer hundredvis af millioner i overskud, mens SAS, Finnair og British Airways styrtbløder.
Når turen er slut, og de er vel hjemme i Danmark, så kan han huske han var i London. Han kan huske koncerten med Dave Matthew’s Band, men der er en vis sandsynlighed for, at han har glemt, hvilket selskab han fløj med.
Det betyder heller ikke det store. For næste gang de skal af sted, vælger de igen det billigste. Det kan være easyJet, men det kan lige så godt være et andet selskab. For som tingene er i flybranchen lige nu, så er der populært sagt kun tre ting, der afgør hvem folk flyver med.
Pris, pris og pris.
Cimber Sterling, Norwegian og SAS kæmper alle om de samme kunder på indenrigs. Så hvem skal man vælge?
For de fleste mennesker er det et spørgsmål om pris. For nogle et spørgsmål, om de mest attraktive afgangstider. For enkelte et spørgsmål om preference for det ene selskab frem for det andet.
Så SAS har længe siddet med hænderne i skødet, mens Norwegian buldrer afsted med lave priser og Cimber Sterling lover at indføre timedrift på København – Aalborg ruten. Nu spiller SAS så ud med dobbelt bonuspoint på indenrigsflyvninger.
For SAS er Eurobonus et stærkt kort. Selvom mulighederne for at optjene point efterhånden er stærkt begrænset, så kan det stadig lokke folk over på et SAS fly. Utroligt, men sandt. På de fleste destinationer er det så lidt point, der bliver optjent, at det ikke er besværet værd, men det virker.
Cimber Sterling giver faktisk også SAS Eurobonus point på deres indenrigsflyvinger, og Norwegian har deres eget bonusprogram i “Rewards”, så for at valget skal tippe ud til SAS’ fordel, så tilbyder det fællesskandinaviske selskab nu dobbelt op på bonuspoint. Men batter det noget?
SAS giver følgende point for en dansk indenrigsflyvning (”normal” takst – som nu bliver doblet op):
1200 point for Business Class 900 point for Economy Extra 600 for Economy 150 for billigste Economy
Det stiger nu til det dobbelte antal point. Så lad os lige sammenholde dette med priserne på en billet fra København til Aalborg. De billige Economy billetter koster kr. 256,- oneway, mens en Economy Extra er oppe i 1341,- kroner.
Når man indløser en bonusbillet, så er det til en returrejse. Det koster til en indenrigsflyvning med SAS 10.000 point, men for eksperimentets skyld, så lad os lige regne ud, hvor mange enkeltbilletter man skal købe, for at få en gratis returrejse.
Hvis vi nu tager udgangspunkt i den billigste billet til 256,- kroner, så optjener du med det nye dobbelt-op-på-point-tilbud 300 point pr. vej. Du skal altså flyve minimum 34 gange med SAS indenrigs for at kunne få en billet – mod 68 tidligere! Et hurtigt regnestykke (34 x 256) fortæller, at efter du har brugt 8.704,- kroner på at rejse indenrigs, så får du en billet, hvis værdi svarer til lige over 500 kroner.
Eller hov! Det gør du faktisk ikke, for du skal også betale skatter og afgifter på indenrigsbilletten…
Så for at gentage mig selv: Batter det noget? Nej, ikke på de billige billetklasser. Er du forretningsmand og betaler din virksomhed for dine dyre billetter, så er det værd at tage med. For de fleste almindelige mennesker vil det hverken gøre fra eller til. Der vil det fortsat bare være prisen, der bestemmer. Og skulle forskellen mellem den billigste billet og SAS være indenfor et spænd på 50 kroner, så kan det måske lokke nogen passagerer fra Cimber Sterling og Norwegian.
En ting er sikkert: Kampen om indenrigskunderne er godt i gang!
Nettoresultat: 446 mio. NOK.
Imponerende! Timingen kunne ikke være bedre for Norwegian. Ligesom SAS leverer det dårligste resultat nogensinde med milliardtab, kommer konkurrenten Norwegian med det bedste nogensinde med millionoverskud.
Var man lidt kynisk kunne man næsten forledes til at tro, at der var spekuleret i timingen, men lad nu tvivlen komme den anklagede til gode.
Norwegian har reduceret omkostningerne med 13% det seneste års tid, og i løbet af 2009 lancerede det norske lavprisselskab 63 nye ruter. Alene i Danmark har Norwegian åbnet 30 nyt ruter. I alt 10,8 millioner passagerer fløj med Norwegian i 2009.
I ly af natten kom nyheden fra Cimber Sterling: Nu kommer kuffertgebyret!
Det synes nærmest logisk, at dette skridt måtte komme fra Cimber Sterling, som er presset i lavprismarkedet, hvor alle konkurrenterne opkræver penge for bagage. Samtidig stopper den gratis servering af kaffe/the og et styk chokolade samt en gratis avis. På indenrigsruterne lukkes der helt ned for servicen, mens det på udenrigsflyvningerne bliver muligt at købe noget at spise og drikke ombord.
Det blev pudsigt nok offentliggjort samme dag som SAS skulle offentliggøre et mareridts-regnskab. Så mens storebror stjal al opmærksomheden, så dumpede Cimber Sterling lige en dårlig nyhed til pressen, som var travlt optaget af SAS’ katastrofale regnskab. Så de slap uden en kaskade af negative historier, og skal vi snakke spin, så var det godt set af Cimber Sterling!
Humlen er, at nu forsvinder et af Skandinaviens bedste Economy produkter fra luften. Som passager er det en trist udvikling, for jeg altid har nydt Cimber Sterlings service og deres no-nonsense holdning til, hvad en flybillet indeholder: Bagage inkluderet, gebyrfri booking og et minimum af service i luften med i prisen.
Når det alligevel ikke er så overraskende, at Cimber Sterling nu vender rundt på en tallerken og indfører betaling for forplejningen ombord samt et gebyr på 50 kroner for en kuffert, så er det fordi, at konkurrenterne længe har kørt denne politik. Cimber Sterling regner da også med at skovle mange millioner ind på denne konto i løbet af de næste par år.
Et sted mellem 25 og 35 millioner forventes at komme ind på denne konto i regnskabsåret 2010/2011. Det fortæller jo også, at forklaringen fra Cimber Sterling CEO Jacob Krogsgaard omkring gebyrerne – “Hvis du ikke har noget bagage, så er det ikke rimeligt, at du betaler for dem, der har bagage med” – nok ikke skal tages for pålydende. For det første kunne man jo starte med at stille spørgsmålet, om de så har taget folk uden bagage ved næsen i de seneste 50 år? For det andet, kan man undre sig over, at sådan et gebyr giver en betydeligt millionoverskud, hvis bare det skal udligne forholdet mellem dem som rejser med og uden bagage.
Nej, det handler om at få penge i kassen. Ved at splitte prisudregningen ud i atomer, så kan man få prisen til at se billig ud, og samtidig tjene fornuftigt på det. Kun på den måde kan de matche de billige tilbud fra konkurrenten Norwegian.
Cimber Sterling har nemlig lært, at der er tre ting forbrugerne går op i når de skal vælge, hvem de vil flyve med:
Så derfor er det ikke overraskende. Det er til gengæld drønærgeligt for forbrugerne, som får endnu sværere ved at sammenligne priserne mellem de enkelte flyselskaber.
Av for den! SAS regnskabet udviser endnu dårligere tal end frygtet. Små tre milliarder er underskuddet på, og ja ja, det er da opgivet i svenske kroner, men det er stadig en hulens masse penge som forsvinder ud i den blå luft.
Topchef Mats Jansson lovede ellers, at der ikke ville komme flere spareplaner, men sådan skulle det ikke gå. Der skal fyres 600-700 mennesker, spares halvanden milliard og hentes penge på børsen igen.
Det er næsten så skidt som det kunne være for SAS, hvis aktie i løbet af dagen røg under to kroner. Det laveste nogensinde.
Forklaringen er ifølge topchefen, at det hele står meget værre til i flybranchen end forventet, men nu regner man med det går fremad.
Jeg er skeptisk. SAS ser endnu ikke ud til at have fundet ud af, hvad de vil, og lavprisselskaberne tager kunder og indtjening fra dem. Ledelsen gentager mantraet “SAS Core” med et koncept rettet mod de betalingsvillige forretningsrejsende med mange afgange og flyvninger til hovedlufthavne, men det er som om de vakler lidt i troen, når lavprisselskaberne for alvor går efter dem.
Så nogen gange vil de gerne lege med dér, hvor de har den dårligste chance for at vinde, nemlig i kampen om den laveste pris. SAS får aldrig en lavere cost-base end Norwegian. De vil altid tabe penge på en priskrig.
Så der er dystre udsigter for SAS. Og med dagens regnskab begynder de sorte skyer for alvor at trække sig sammen over det hæderkronede fællesskandinaviske flyselskab.
Amatøragtigt. Det er det nok det mest passende ord for Cimber Sterling i sagen om de falske bookinger hos Norwegian. Historien har raset dagen igennem i medierne, og udstillet Cimber Sterling som en flok lallende amatører.
Ganske kort handler det om, at Norwegian er gået ind på Cimber Sterlings gamle guldrute mellem København og Karup. Så kommer Norwegian på banen med et par store fly og fordobler kapaciteten på ruten og presser Cimber Sterling. Tallene har ikke været så gode, så Norwegian slår op på side 1 i PR-bogen for lavprisselskaber, og sender en pressemeddelelse ud om flybilletter til 1 krone. Resultatet er masser af gratis omtale, og pludselig er de tomme fly vendt til en sejr.
Det får så en række mennesker i Cimber Sterling til at booke en ordentlig stak billetter hos Norwegian for at tage toppen af det stunt. Bookingerne bliver lavet i alle mulige mærkelige navne – inklusive Anders And og Bjørn Kjos (Norwegians direktør) – men selvsagt møder hverken Hr. And eller Hr. Kjos op til flyvningen. Så på trods af et udsolgt fly, så er der tomt ombord.
Så ryger historien ud til medierne. Cimber Sterling nægter lidt, men så indrømmer den juridiske direktør at have booket billetter. Det får forargelsen til at eksplodere og historien ruller.
Egentligt var det helt umuligt at forestille sig den grad amatørisme, som det her udstiller. Det sender det faretruende signal, at Cimber Sterling ikke har nogen anelse om, hvad der kommer til at ramme dem. Klokken 16.28 rammer en pressemeddelelse så min inbox med beskeden om, at “Cimber Sterling iværksætter en undersøgelse”. Derudover er budskabet, at billetterne er købt af medarbejderne privat, det er ikke den måde Cimber vil drive forretning på og undersøgelsen skal vise om Cimber Sterlings computere og kreditkort er blevet brugt. Altså en total kapitulation.
Men hvordan kunne det ende så galt?
Det korte svar er, at Cimber Sterling er dårlig forberedte. De aner ikke hvad de skal komme med som modtræk til Norwegians frækheder. De prøver at genere Norwegian en lille bitte smule, men tør ikke gå linen ud. De har ladet en af selskabets direktører opkøbe billige billetter, men dækker sig ind under tegneserie-navne. De vil ikke indrømme det, men må rykke ud med en undskyldning. De ved simpelthen ikke, hvilket ben de skal stå på.
Hvis Norwegian slår op på side 1 i PR-bogen og giver billetterne væk til en krone, så kunne Cimber Sterling jo bare have slået op på side 2. Her ville de kunne læse, at det var helt fint at opkøbe billetterne, men at de ikke skulle gemme sig. Istedet skulle de have iklædt deres medarbejdere Cimber Sterling trøjer og med Jørgen Nielsen i spidsen budt deres nye konkurrent velkommen. Så skulle de have taget rundstykker med til alle Norwegians passagerer, som de kunne have delt ud i Karup med beskeden om “at dette er folk vant til når de flyver til Karup, så det skal I heller ikke snydes for – selvom I flyver med Norwegian” og i posen skulle de have lagt en flybillet til hjemrejsen, som folk kunne “hvis de vil have flere afgange og mere fleksibilitet”.
Så ville Cimber Sterling have stjålet al opmærksomhed i forbindelse med Norwegians entre på Karup-ruten. De ville tilmed have fået fortalt om deres kerneværdier og markeret sig i debatten på en sympatisk og humoristisk facon. Dét ville have passet til deres ambition om at være “hele Danmarks flyveselskab”.
I stedet har de roddet sig ud i en ægte ‘lorte-sag’, som var helt unødvendig, og som ender med at fremstille Cimber Sterling som usympatiske amatører. Sagen efterlader det indtryk, at de ikke aner, hvordan de skal tackle Norwegian – og værst af alt, at de endnu ikke er rustet til at møde konkurrencen!
Når et flyselskab starter en ny rute op, så er det aldrig nemt at have fuldt hus på de første par flyvninger. Folk skal lære produktet at kende, og den slags tager nogen tid.
Så hvordan vender man det til sin fordel? Det har Norwegian lige bevist i et PR-stunt for deres nye København – Karup rute.
Giv billetterne væk til én krone, få en masse gratis omtale og de tomme sæder er forvandlet fra en truende katastrofe til en PR-sejr.
Norwegians held med den nye indenrigssatsning vil blive fulgt tæt af pressen. Hvis journalisterne først får nys om, at der ikke er nogen med flyene, så er der lagt i ovnen til et par historier om, at det ikke går for godt for Norwegian på de nye ruter.
Så idet de har siddet i hovedkvarteret og set, at tallene for de første par flyvninger sikkert ikke var for gode, så slog de op på side 1 i PR-håndbogen for lavprisselskaber: Giv flybilletterne væk og få omtale.
Så den første uge koster det kun en krone for billetten at flyve mellem København og Karup – dertil kommer naturligvis et kreditkort-gebyr – men det kan de lige så godt gøre, som at flyve med tomme maskiner. Så tabet på indtægtskontoen er ikke stort, men gevinsten er betragtelig.
Nu får Norwegian fyldt flyene og får en masse gratis omtale. De artikler, der kommer ud af dette initiativ ville have kostet en formue at indrykke i medierne, de får slået budskabet om, at de er det billige alternativ på ruten fast med syv-tømmer søm, og samtidig giver de en lang række passagerer mulighed for at prøve produktet af, og de kan fortælle det videre til deres venner og kollegaer.
Og vupti – katastrofen er vendt til en sejr. Dygtigt gjort!
