SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
Norwegian tjener 400 mio.
feb 11th, 2010 by Kenneth Karskov

Nettoresultat: 446 mio. NOK.

Imponerende! Timingen kunne ikke være bedre for Norwegian. Ligesom SAS leverer det dårligste resultat nogensinde med milliardtab, kommer konkurrenten Norwegian med det bedste nogensinde med millionoverskud.

Var man lidt kynisk kunne man næsten forledes til at tro, at der var spekuleret i timingen, men lad nu tvivlen komme den anklagede til gode.

Norwegian har reduceret omkostningerne med 13% det seneste års tid, og i løbet af 2009 lancerede det norske lavprisselskab 63 nye ruter. Alene i Danmark har Norwegian åbnet 30 nyt ruter. I alt 10,8 millioner passagerer fløj med Norwegian i 2009.

SAS med positivt tredje kvartal
nov 5th, 2009 by Kenneth Karskov

Endelig er der lidt gode nyheder fra SAS: Tredje kvartal gav overskud! Det er ikke noget stort, imponerende plus, men alligevel 114 mio. svenske kroner. Nedskæringer og lidt bedre belægning har gjort udslaget i tredje kvartal, og det på trods af at antallet af passagerer er faldet med over 15% i årets første tre måneder. SAS har derfor sat flere fly på jorden og tilpasset kapaciteten.

For hele året er der dog stadig tale om et stort minus, som tredje kvartal ikke kan rette op på: -1,904 mio svenske kroner. Av for den!

Det har fået SAS aktien til at stige, men Jyske Bank fastholder deres “sælg”-anbefaling af SAS aktien på trods af de positive tal kvartalstal. Hvis du købte SAS aktier igår og sælger dem her til morgen, så har du lige tjent ti procent.

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa
© Al tekst i denne blog er ophavsretligt beskyttet - kontakt Kenneth Karskov