Jeg er i dag blevet spurgt af flere medier omkring de traditionelle flyselskaber og gebyrer. Baggrunden er, at der dagen igennem har kørt historier om, at bl.a. Lufthansa nu indfører betaling for kuffert nummer to på flyrejser til/fra USA.

Flyvninger til USA har længe været en lidt underlig størrelse, når det kommer til bagage. I modsætning til resten af verden, hvor 20 kg. er standard for økonomiklasse passagerer, så har der på flyvninger til USA og Canada været en regel om, at man måtte have to kufferter med under det såkaldte “piece concept”. Typisk to kufferter op til 32 kg hver!

Den regel er der nu flere flyselskaber, der er i gang med at omdefinere. Således at det fortsat er tilladt at medbringe én gratis kuffert, men der skal til gengæld falde betaling for nummer to. Så i og for sig, er reglerne på flyvninger til Nordamerika bare kommet på niveau med flyvninger til resten af verden.

Omvendt, så er det et tegn på en tydelig tendens: Der kommer flere gebyrer. Hvor lavprisselskaberne med Ryanair i spidsen konstant opfinder nye måder at tjene penge på gennem mere eller mindre kreative gebyrer (f.eks. senest et check-in gebyr), så har de store, traditionelle flyselskaber holdt sig tilbage. Men også de kan se, hvor mange penge Ryanair tjener, og derfor vil de være tilbøjelige til at indføre nogle af lavprisselskabernes gebyrer.

Så hvad kan vi forvente os af de traditionelle flyselskaber på gebyr-fronten? Her er mine tre bud på, hvad vi kommer til at se mere af i nærmeste fremtid…

- Gebyr for kuffert nummer to – indført af Lufthansa, Continental Airlines, Air France, KLM og American Airlines – men indtil videre ikke SAS!
- Gebyr for at sidde ved nødudgangen – indført hos bl.a. Singapore Airlines, hvor bedre benplads koster ekstra.
- Gebyr for at reservere sæde – indført af British Airways, hvor det koster ekstra at reservere siddeplads ved bestillingen

Som udgangspunkt vil de fleste store selskaber nok forsøge at undgå for mange gebyrer, for det er en af de områder, hvor de tydeligst adskiller sig fra lavprisselskaber. Derimod vil der nok komme flere nedskæringer på områder som service og forplejning ombord.

Kan det lade sig gøre at tjene penge uden at opkræve ekstra for kufferter? Sagtens, se bare “Nul gebyrer = 4 mia. kr. i indtægt“.

Den kom lidt maskeret, nyheden om at Cimber Sterling lukker ruten København – London Gatwick.”Cimber Sterling rykker til indre London” var overskriften på pressemeddelelsen, som lokkede med følgende lille teaser:

“SAS lukker fra marts deres rute mellem København og London City Airport. Det giver Cimber Sterling en unik mulighed for at rykke ind i Londons centrale lufthavn.”

Så man kunne forledes til at tro, at der var tale om en ny satsning fra selskabet, men sådan forholder det sig ikke helt. For nyheden dækker over, at Cimber Sterling samtidig trækker sig ud af den tætte konkurrence på lavprismarkedet for flybilletter til London fra København.

Den nye ruter skal nemig flyves med ATR propelfly med 46 sæder, hvor den eksisterende London Gatwick rute blev fløjet med Boeing 737. Et hurtigt tjek på flyselskabets hjemmesider afslører, at de billigste billetter på London City ruten starter ved kr. 1530,- tur/retur. Det er meget langt fra de priser, som lavprisselskaberne typisk reklamerer med, og da også betydeligt højere end den pris Cimber Sterling faldbød Gatwick ruten med, hvor kr. 295,- oneway var startprisen.

Det fortæller tydeligt, at City ruten ikke er en typisk lavpris operation. Den er primært attraktiv for forretningsrejsende, hvilket er et glimrende segment at tiltrække, men det er værd at holde sig i baghovedet, at SAS netop trækker sig ud af denne rute, fordi de ikke kunne tjene penge på den. Så for at Cimber Sterling får succes med City ruten, skal de altså være bedre end SAS til at operere den.

Ovenpå de seneste dages ballade omkring Cimber Sterling aktiekursen – der er styrtdykket – har Cimber Sterling ledelsen forklaret at den intense konkurrence på bl.a. London-ruten har gjort at de må nedjustere forventningerne. Derfor trækker de nu stikket på London Gatwick ruten fra København, og skifter til den lille London City lufthavn, hvor de satser på at højere priser, færre sæder og et propelfly, som er billigt at drive, er vejen til en solid indtjening.

Samtidig melder Cimber Sterling ud, at de bliver ved med at flyve fra Billund til London Gatwick, i konkurrence med Ryanair som flyver fra Billund til den mindre centrale London Stansted lufthavn.

Så det ligner en retræte for Cimber Sterling på København – London rute. Den britiske hovedstad er den destination, hvor flest selskaber kæmper om danskernes gunst, og hvilket selvsagt presser indtjeningen. Udover Cimber Sterling, så flyver SAS og British Airways fra København til Heathrow, Norwegian til Gatwick og easyJet til både Stansted og Gatwick.

Den slags konkurrence skiller fårene fra bukkene. Og den første til at trække sig er Cimber Sterling…

Det er blevet dyrt at tage en kuffert med ombord på et lavprisfly. 250,- kroner tur/retur med Ryanair (15 pund pr. vej), 170 kr. tur/retur til Berlin med easyJet og kr. 110 med Norwegian tur/retur til London.

Gebyrerne er blevet en god indtægtskilde, og det anslås at Ryanair i år vil tjene fem milliarder kroner på gebyrer. Derfor sidder de store europæiske flyselskaber også og kigger lavprisselskaberne over skuldrene, og spekulerer på om de skulle gøre noget lignende for at få lidt ekstra kroner i kassen, men endnu er ingen hoppet på den vogn.

Lavprisselskaberne vil gå langt for at få deres pris til at se billig ud, og så tjene pengene hjem på salg ombord, bagagegebyrer og alle mulige andre tillæg undervejs. Det er stik imod, hvad de traditionelle flyselskaber altid har gjort – og stadig gør – nemlig inkluderer det hele fra starten.

Så der hvor den står lige nu er, at det første har vist sig at være enormt effektivt for lavprisselskaberne, men ubelejligt for kunderne. Det sidste meget simpelt for kunderne, men skidt for forretningen.

De traditionelle flyselskaber tjener simpelthen ikke penge nok på at inkludere det hele i billetprisen, men inden de på direktionsgangene rundt omkring i Europe konkluderer, at den mest succesrige forretningsmodel er at splitte flybilletprisen op i atomer og lave gebyrer for hver enkelt lille ydelse, så bør de lige kigge en ekstra gang på, hvordan de gør hos Southwest, “alle lavprisselskabers moder”.

Southwest transporterede sidste år over 100 millioner passagerer rundt i USA. Indtil sammenlægningen af Delta og Northwest i år, så var Southwest verdens største flyselskab målt på antallet af passagerer.

Hos Southwest tager de ikke gebyr for bagage – ligesom de også gratis giver alle passagerer lidt at tygge i og noget at skylle efter med – men det gør de til gengæld hos en række af de store konkurrenter.

Så tidligere i år lancerede Southwest en håndfuld sjove tv-reklamer med budskabet at “kufferter flyver gratis“, og spurgte bl.a. ‘hvorfor hader de andre flyselskaberne din bagage’? Kampagnen var sjovt lavet og flyselskabet fik effektivt slået et af deres selling points fast i de rejsendes bevidsthed.

Nu er regnestykket gjort op, og det viser sig, at Southwest har fået fire milliarder kroner (USD 800 mio.) i indtægter på kampagnen, kan man læse på The Street:

Southwest says its strategy of eschewing fees for baggage handling and other amenities has boosted revenue by nearly $800 million annually, CEO Gary Kelly said.

Southwest has seen a market share shift of roughly one percentage point in response to its “immensely successful ‘bags fly free’ advertising campaign, in a time when we are actually reducing our capacity and the domestic market is actually shrinking,” Kelly said at an investment conference. With the domestic air travel market worth about $80 billion to $90 billion annually, “a market share shift like that has a very significant positive effect for Southwest,” Kelly said.

Så det kan altså være en rigtig god forretning ikke at opkræve gebyrer. Så for de flyselskaber, som fortsat arbejder for at alt skal være inkluderet i billetprisen, så er der håb forude. På trods af det lige nu er lavprisaktørerne med de mange gebyrer, som har vind i sejlene.

Se en af reklamefilmene fra Southwest kampagnen “Bags Fly For Free” – tryk her!

Fra d. 16. november skal det koste 5 EUR (38 danske kroner) at checke ind i lufthavnen, hvis du flyver med det lettiske flyselskab airBaltic, melder Baltic Business News. Det vil fortsat være muligt at checke gratis ind på nettet, og er du medlem af BalticMiles bonusprogrammet, så slipper du også det nye gebyr.

airBatlic indførte sit sit eget bonusprogram, da de “slog op” med SAS Eurobonus programmet tidligere i år, og det nye tiltag skal få flere til at melde sig ind i BalticMiles er meldingen fra airBaltic President og CEO, Bertolt Flick.

Det nye gebyr vil gælde for passagerer på økonomiklasse – og således ikke på Business Class – der har købt deres billetter efter d. 4. november 2009. De kan undgå gebyret ved at melde sig ind ved hjælp af indmeldingsformularerne ved check-in skrankerne i lufthavnen.

Hidtil er det kun Ryanair, der har indført et gebyr for at checke ind, men tidligere har airBaltic også indført et andet af Ryanairs påfund, nemlig betaling af bagage. Således ligger airBaltic et lidt ubestemmeligt sted imellem at være et lavprisselskab, når det kommer til forplejning, bagage og check-in, men et ruteselskab når det kommer til at kunne lave gennemgående billetter, Business Class kabine og bonuspoint.

En lang række medier har i dag bragt historien om Ryanairs mange gebyrer og de svært gennemskuelige priser. Inde på DR’s hjemmeside har en række frustrerede flykunder giver deres utilfredshed (tryk her for at se artiklen “Fly-gebyrer: Vi har kun set begyndelsen”).

Ryanair er et selskab, der deler vandene som ingen andre flyselskaber: Nogen elsker dem, andre hader dem. Nogen kunne aldrig finde på at sætte sig ombord på et Ryanair fly og benytter enhver lejlighed til at sige noget dårligt om dem, mens andre jubler over Ryanairs billige flybilletter, og tager dem i forsvar ved enhver given lejlighed.

Jeg bliver derfor nogen gange spurgt af journalister, om jeg har et horn i siden på Ryanair. Bestemt ikke!

Ryanair har gjort meget godt for forbrugerne. De har været med til at sænke priserne på flybilletter generelt, og det er der ingen af os, der kan være utilfredse med. Selv de traditionelle flyselskaber som SAS, Lufthansa og British Airways er blevet markant billigere på grund af konkurrencen fra lavprisselskaberne. Det skal Ryanair – og easyJet, Norwegian og de andre lavprisselskaber – have stor tak for.

Desværre er alt ikke lyserødt. Ryanairs gebyr politik er ikke lavet for forbrugernes skyld, uanset hvad Michael O’Leary og hans folk ellers vil have os til at tro.

Er et ikke rimeligt nok, at kun dem, der har kuffert med skal betale for det? Er det ikke rimeligt, at hvis du er ligeglad med hvor du sidder, så betaler dem der vil sikre sig en god plads ombord ekstra for at komme først ombord? Er det ikke helt i orden, at dem som vil have en kop kaffe selv betaler for det?

Det er jo et besnærende argument, at du kun betaler for det, du bruger. Sandheden er bare, at det er den professionelle part – altså Ryanair – der har skruet ‘gebyr-apparatet’ sammen på en sådan måde, at du skal være en ekstrem opmærksom forbruger for ikke at falde i fælden. Når du navigerer rundt på deres hjemmeside og bestiller en flybillet bliver du ført igennem en tragt, hvor prisen stiger og stiger for hvert skridt du tager i processen.

Hvorfor gør de det? Fordi de anslås at tjene fem milliarder kroner på gebyrer i 2009.

Således er gebyrer ikke bare et lille tillæg til at dække nogen reelle udgifter, som flyselskabet har. Så er det et reelt forretningsområde, og en post der bestemt kan ses på regnskabet.

Derfor er det ikke i Ryanairs interesse at gøre det hele gennemsigtigt. De tjener styrtende på kundernes forvirring og de mange gebyrer og vil blive ved med at opfinde nye måder at få lidt ekstra ud af kunderne på. Derfor er det også kun begyndelsen vi har set, for andre selskaber vil følge trop, og Ryanair vil blive ved med at drive deres forretning på denne måde.

Se også historien i disse medier:

DR Update: http://www.dr.dk/NETTV/Update/2009/10/16/133726.htm
Politiken: http://politiken.dk/tjek/rejser/rejsekoeb/article810491.ece
epn.dk: http://epn.dk/brancher/transport/luft/article1853052.ece
Børsen: http://borsen.dk/?treeid=889&id=MCHN-7WVAZY218870
DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/10/13/132336.htm
Søndagsavisen: http://sondagsavisen.dk/91/010143980/
Stand By: http://standby.dk/news/20972
Nordjyske: http://nordjyske.dk/erhverv/forside.aspx?ctrl=10&data=4%2c3397003%2c2805%2c2

Den norske avis VG inviterede læserne til at stille spørgsmål til Ryanairs topchef, Michael O’Leary.

Der dukkede mange interessante spørgsmål op fra læserne, blandt andet omkring Ryanairs mange gebyrer, om nye ruter og om dårlige kundeservice.

Ryanair chefen kunne fortælle, at på trods af stor efterspørgsel på ruter til Tyrkiet, så kommer disse ikke på tale, da Ryanair kun flyver indenfor EU. Da Tyrkiet ikke er medlem af EU – og måske aldrig bliver det – så er det heller ikke en destination, der dukker op på det irske lavprisselskabs rutekort, kunne han fortælle.

Det affødte spørgsmål omkring de mange oplagte græske destinationer, som Ryanair ikke flyver til. Michael O’Leary skød straks skylden for dette på de græske lufthavne, som i Ryanairs optik er for dyre at arbejde med, og derfor flyver selskabet ikke til Grækenland. Så nemt er det.

Jeg har lige skrevet et indlæg på Viviro.com omkring et af de andre spørgsmål, der dukkede op. Det har titlen “Ryanair: Aldrig til USA“, for et af spørgsmålene gik nemlig på, om Ryanair kunne tænkes at starte flyvninger op til USA.

Læser:”When will ryanair start flying across the Atlantic? I`m craving for cheap seats to the US”.

Michael O’Leary: “Never”.

Ruter med lavprisselskaber over Atlanten er noget der dukker op i medierne med jævne mellemrum. Sterling lancerede på et tidspunkt idéen om ruter til USA fra 75 kroner, men det viste sig at være et luftkastel. Senest har Norwegian også været i medierne med tanker om langruter, men jeg vil se det før jeg tror på det. Lavpris-konceptet hænger nemlig slet ikke sammen med oversøiske ruter, og derfor er hverken Ryanair eller easyJet gået i gang med de lange flyvninger.

På samme måde med Southwest i USA. De får æren for at have startet hele lavprisfænomenet, og har i dag udviklet sig til verdens største flyselskab med over 100 millioner passagerer om året. Og det flyver kun indenrigs i USA.

Lad mig slutte af med en lille en til smilebåndet fra VG’s interview med Ryanair-chefen. Hvad enten man kan lide ham eller ej, så har han et godt tag i medierne.

Læser: What would you consider to be the biggest reason why you have become this successfull?

Michael O’Leary: My good looks, winning personnality and above all, my humility!!!