RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

Test: Kuwait Airways på Economy Class

  • Written by:

Kuwait Airways er en sjov størrelse. Det er et mellemøstligt flyselskab, men det ligner ikke nogen af områdets andre flyselskaber.

Kuwait Airways lader hverken til at være bebyrdet af at skulle tjene penge, være med i en alliance eller have en ambition om at være med i konkurrencen om luftens ypperligste produkter.

Det forekommer udelukkende til at handle om, at forbinde det lille – men rige – kongedømme Kuwait (med blot fire millioner indbyggere, hvoraf en tredjedel er udlændinge) til nogle strategisk udvalgte destinationer.

Kuwait Airways rutenetværk som det bliver vist i stolelommens inflight magasinet

Kuwait Airways flyver således til de store byer i Mellemøsten, til Indien, Bangkok og Manilla i Asien samt til bl.a. London, Frankfurt, Paris i Europa. Og ikke at forglemme New York, hvilket er den rute som fortæller mest om, hvad Kuwait Airways er for et selskab.

Ruten til New York går nemlig via London, og i mange år var det muligt at købe en billig billet fra England til USA med Kuwait Airways. Indtil en dag en israelsk forretningsmand forsøger at komme med selskabet til The Big Apple.

Forholdet mellem de Kuwait og israel er decideret fjendtligt, og den israelske passagerer bliver afvist. Han klager til de amerikanske myndigheder, som tvinger flyselskabet til at tage ham med – eller lukke ruten.

Resultat? Kuwait Airways lukkede ruten.

Ombord på Kuwait Airways

Kuwait Airways KU618 går mellem Doha (DOH) i Qatar og Kuwait by (KWI) og er en tur på 570 km, som er planlagt til at tage en time og 20 minutter. Ruten bliver fløjet med et mix af Boeing 777, Airbus A330 og Airbus A320 fly – altså både store og små maskiner.

Store, brede Business Class sæder forrest i flyet på Kuwait Airways A320

Denne eftermiddag er det et af Kuwait Airways’ A320 fly, der har fået til opgave at servicere ruten. Forrest i flyet er der et par rækker med brede Business Class sæder i blåt stof, der er adskilt fra økonomiklassen med en væg og et gardin.

Bag gardinet starter Economy Class med tre sæder på hver side af midtergangen, og også disse sæder er i blåt stof med hvide nakkestøtter.

Kuwait Airways Airbus A320 Economy Class sæder i blåt stof med hvide nakkestøtter

Alle sæder på Economy Class er udstyret med en lille skærm med film, tv, spil, musik og oversigtskort. Læg mærke til at sædenummeret står angivet på skærmen, så der er ingen undskyldning for at have sat sig forkert længere.

Alle sæder har egen skærm på Kuwait Airways’ Airbus A320

Nu er det ikke fordi, at det er alverden med underholdning der er brug for på en kort flyvetur på under halvanden time, men sammenlign denne skærm med det tilbud om underholdning, som du finder på en flyvning mellem f.eks. København og Amsterdam.

I forhold til ingen skærm på en tilsvarende længde flyvning indenfor Europa, så er produktet hos Kuwait Airways pludselig slet ikke dårligt.

Der er personlige skærme med underholdning – også på Economy Class

Benpladsen er også acceptabel, og der er fodstøtter til alle. Det sidste er en ting, som mange flyselskaber sparer væk, for det koster penge at installere og giver ekstra vægt til flyet.

Da ingen passagerer nogensinde har udtrykt præference for et selskab fremfor et andet på  baggrund af fodstøtter, får disse dimser sjældent så meget opmærksomhed. De er dog rare nok at have – selvom de bestemt falder i kategorien ‘nice to have’ mere end ‘need to have’.

Kuwait Airways har fodstøtter på Economy Class

Stolelommen rummer et inflight magasin og et toldfrie katalog. Dertil kommer den obligatoriske pamflet med flyets sikkerhedsforskrifter.

Inflight magasin og toldfrit katalog hos Kuwait Airways

I praksis tager turen fra Doha til Kuwait sjældent mere end en time, men alligevel når personalet hele vejen rundt i Economy Class kabinen med snacks til alle. Inkluderet i flybillettens pris er en snackboks med en kalkunsandwich, juice og vand.

Der er gratis forplejning med Kuwait Airways – også selvom turen kun varer en time!

Brødet er til den søde side, fyldet er salt, så selvom balancen i teorien dermed burde være sikret, så er det en servering, der hurtigt vil blive glemt.

De følger op med en KitKat og lidt mere at drikke. Vær opmærksom på, at Kuwait Airways er et tørlagt flyselskab, så her serveres INGEN alkohol – hverken på selskabets korte eller lange flyvninger.

En gratis sandwich med kalkun, juice, vand og en chokoladebar

Kuwait Airways har trådløst internet på flyet, men det koster ekstra at koble sig på. Priserne ligger på 10 USD (ca. 60 danske kroner) for 30 minutter og USD 20 (ca. 120 danske kroner) for en time.

Der er internet ombord hos Kuwait Airways – men det er ikke gratis!

Hurtigt er turen slut, og flyet sætter hjulene på landingsbanen i Kuwait International Airport (KWI). Dermed er oplevelsen med Kuwait Airways slut, og konklusionen er, at produktet er ganske glimrende på denne korte tur.

Der er dog ingen reelle muligheder for at optjene point, da Kuwait Airways ikke er med i nogen alliance. Så med mindre du bor i Kuwait, og dermed kan optjene en stak point i selskabets eget program, så betragt det som en tur, der ikke giver noget til kontoen.