RSS

BREAKING NEWS

Nu kommer ruten til “Nordens Venedig”…. i Rusland!

Af Kenneth Karskov // Snart bliver det igen muligt at flyve direkte fra København til en af Ruslands smukkeste byer. "Nordens Venedig" rummer over fem millioner indbyggere og har fået sit tilnavn på grund af byens mange kanaler. Det er det russiske flysels…

Ny rute til Singapore

Af Kenneth Karskov // “Vi holder ord og fortsætter med at ekspandere vores netværk af asiatiske destinationer”, siger Rafał Milczarski, øverste direktør i det polske medlem af Star Alliance, LOT Polish Airlines. Med de ord kan han løfte sløret for flyselskabe…

Største vinterprogram i 94 år

Af Kenneth Karskov // Finnair gør klar til det største vinterprogram nogensinde i flyselskabets 94- årige historie. Den store vintersatsning inkluderer 64 planlagte afgange hver uge til sol og varme i Asien, Nord- og Centralamerika, bl.a. 16 ugentlige afgange…

  • 1
  • 2
  • 3

Test: Lufthansa First Class

  • Written by:

Rute: Hong Kong – Frankfurt
Klasse: First Class, sæde 84H (øverste dæk)
Flytype: Boeing 747-400
Flyvetid: 12 timer 10 minutter

Af Kenneth Karskov

Generelt
First Class er Lufthansas ultimative luksusklasse. Kun på udvalgte ruter til Afrika, Asien og USA har Lufthansa First Class ombord på flyet, og en billet fra København til Hong Kong på First Class koster fra 48.000,- tur/retur. Det er typisk 2-3 gange prisen for en Business Class billet på samme strækning.

I lufthavnen
Første indikation af, at serviceniveauet er helt i top på First Class kommer hurtigt. Jeg ankommer med flyet fra Bangkok, som er blevet forsinket, så Lufthansa har sendt en lokal medarbejder hen til maskinen for at hente mig og hurtigst muligt kommer igennem lufthavnen, så jeg ikke misser flyet til Frankfurt. Lufthansa flyet er nemlig allerede ved at afslutte boarding, så det er på et hængende hår, at jeg kommer med. Den slags service er ikke engang passagererne på Business Class forundt.

Komfort
First Class er placeret på første sal af Lufthansas Boeing 747-400. Heroppe er der plads til otte passagerer, som hver har to sæder at gøre godt med: Et til at sidde i, og et til at sove i!

Lufthansa er i disse år i færd med at installere en ny First Class kabine, hvor hver passager får en lænestol og en flad seng. Her er altså ikke tale om en stol, der foldes ud til en seng, men begge dele hver for sig!

Indtil denne kabine er installeret på selskabet Boeing 747-400 er der stadig en del fly med den gamle kabine, som jeg sidder i denne eftermiddag. Her har jeg to to stole til at boltre mig på, hvoraf den ene bliver redt op som seng.

Benpladsen er helt ekstrem, hvilket skal skal forstås positivt. Sagt med andre ord, så har Lufthansa kun plads til otte passagerer på øverste dæk, hvor et selskab som Thai Airways på samme areal har fundet plads til 32 Business Class passagerer. Lidt forsimplet stillet op er pladsen altså fire gange så god på First Class som på Business Class.

Service
Som en særlig signatur sætter Lufthansa en rød rose i en holder ved hver af First Class passagerernes pladser. Det sætter stilen for servicen, som er overvældende, imødekommende og entusiastisk på samme tid. Det foregår på bedste europæiske vis, hvor alt er i øjenhøjde og ikke på noget tidspunkt underdanigt, som hos visse asiatiske selskaber. Det er lige præcis som service burde være, men desværre alt for sjældent er det.

Drikke

Menukortet kommer i form af to “bøger” på 24 sider hver. Titlerne er henholdsvis “Vinothek” og “Cuisine”, og vinkortet angiver, at champagnen i mit glas er Laurent-Perrier Milésimé 2000. Til maden er der tre røde og tre hvide vine af høj kvalitet at vælge mellem, og derefter følger en lang liste med spiritus, bl.a. Johnnie Walker Blue Label, Bushmills Malt 10 Years og Lhéraud Cuvée 30 cognac .

Kaffen er Nespresso Grand Cru og en hel side af drikkekortet er dedikeret til beskrivelsen af  de forskellige slags the. Læg dertil et udvalg af gode tyske øl som Warsteiner Premium, Erdinger Weissbier og sågar en alkoholfri øl, hvis det kunne friste.

Jeg bliver ikke dehydreret på turen!

Mad
Bordet bliver dækket med dug, fint porcelæn og store vinglas – samt bestik i rigtig menneskestørrelse.

Festen starter med en portion ægte caviar og lidt smagsprøver af de andre tre forretter. Derefter følger en blandet salat og så hovedretten i form af enten lammefilet i rødvinssauce, dampet bars i ingefær-flødesauce, Paccheri pasta med tomat coulis eller oksefilet i østerssauce med ris.

Til sidst er der fem forskellige oste, frisk frugt og et stykke banan-chokolade-tærte med jordbær kompot.

Alle retterne bliver anrettet på en tallerken ude i flyets køkkenet og derefter stillet foran mig. Jeg vælger lammet som er helt perfekt tilberedt og stadig dejlig saftigt. Den elegante anretning løfter hele indtrykket, og serveringen ligner på alle måder noget fra en god restaurant.

Undervejs på turen er der forskellige snacks, og midtvejs mellem Frankfurt og Hong Kong får jeg en bakke med Dim Sum, en traditionel Hong Kong specialitet. Jeg har spist mange Dim Sum i mit liv, men alligevel vover jeg pelsen og kalder denne servering for nogle af de bedste Dim Sum jeg nogensinde har smagt!

Inden landing er der mere mad, så jeg er ikke i nærheden af at føle sult, da første par dage efter jeg er steget af flyet.

Underholdning
Hvis der er et svagt punkt i Lufthansas produkt, så er det underholdningen. Skærmen er lille efter dagens standard, og her bliver det tydeligt, at kabinen har nogle år på bagen. Jeg får dog set et par film, så helt umuligt er det ikke, men den nye kabine, som er ved at blive installeret, vil rette op på dette.

Lounge

På første sal er der plads til otte First Class passagerer

Jeg skal videre til København, så i Frankfurt får jeg mulighed for at benytte Lufthansas ekslusive “First Class Terminal” i Frankfurt. Her er der ikke bare tale om en lounge, men om en helt terminal kun for First Class passagerer og Lufthansas egne HON Circle medlemmer (et medlemskab der kræver optjening af vanvittige 600.000 miles i løbet af to år).

Det er ubetinget den mest eksklusive lufhavnsoplevelse, jeg har prøvet, og inkluderer bl.a. en køretur fra First Class Terminalen og ud til flyet til København i en stor, sort Mercerdes. Klasse!

Ekstra
Lufthansas First Class passagererne får udleveret en Van Laack pyjamas til at sove i på de lange natflyvninger. På denne dagsflyvning får jeg en “sweater” i samme mærke, som i realiteten mere er en langærmet, lyseblå polo samt naturligvis den obligatoriske toilettaske med eksklusive produkter.

Plus: Caviar, en stol og en seng til hver passager, First Class terminalen i Frankfurt samt den bedste service jeg har oplevet i luften

Minus: Den lille skærm (men det bliver der rettet op på, når den nye kabine bliver introduceret over resten af flåden)