RSS

BREAKING NEWS

Eksperiment: Kineser skal bo 30 dage i Helsinki lufthavn

Af Kenneth Karskov // Normalt vil de rejsende gerne tilbringe så kort tid i lufthavnen som muligt. Selvom der bliver investeret store summer i shopping, madsteder og oplevelser, så foretrække de fleste stadig korte ‘layovers’, for selv den bedste lufthavn i v…

Nu vil du elske briterne for... maden!

Af Kenneth Karskov // Sig Storbritanien og mad i samme sætning, og alle er klar over problemet. På trods af, at engelske kokke som Jamie Oliver og Gordon Ramsay har domineret alverdens tv-skærme, og at restauranten The Fat Duck tilhører den absolutte verdense…

Ryanair aflyser 2000 fly: Disse danske ruter er ramt

Af Kenneth Karskov // Op til 50 Ryanair flyvninger om dagen vil bliver aflyst over de næste seks uger. Lavprisselskabet er i problemer og må aflyse over 2000 afgange den næste halvanden måned. Tilsyneladende er det et efterslæb med ikke-afholdt ferie, som …

  • 1
  • 2
  • 3

Test: Qatar Airways til Bangkok

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Qatar Airways er flere gange blevet kåret til selskabet med verdens bedste Business Class.

Hvilket er helt fortjent for både indretningen, servicen, forplejningen og alt det ekstra lir som dine-in-demand og udlevering af pyjames er et nøk over, hvad konkurrenterne tilbyder.

Den fornemme titel er dog primært vurderet på den overdådige indretning Qatar Airways har på selskabets Dreamliner, A350 samt A380 fly, hvor kabinen er konfigureret i en generøs 1-2-1 opstilling.

På selskabets Boeing 777 er historien en lidt anden.

QR832-DOH-BKK-Business-Class-seat

Disse maskiner bliver brugt på nogle af afgangene mellem Doha og Bangkok, og her er det en mere traditionel 2-2-2 indretning, der møder de rejsende på Business Class.

Det vil sige: Alle passagerer har en sidemand. Ikke unormalt for 5-10 år siden, men efter Qatar Airways selv har været med til at hæve niveuaet for Business Class oplevelsen og indført 1-2-1 konfigurationen, så virker det ikke helt så overdådigt med denne kabineindretning.

Men hold fast: Hvis opfattelsen er, at Boeing 777 afgangene markerer en slags bundniveau for Qatar Airways, så fortjener selskabet ovenud de fem stjerner, de er blevet tildelt af Skytrax. For hold nu op, her er meget plads.

Faktisk så absurd meget plads, at selv med strakte ben er der stadig 30 cm over til skærmen, som er monteret i skallen omkring sædet foran.

QR832-DOH-BKK-leg-room

Par, der rejser sammen, vil tilmed opleve at 2-2-2 indretningen, med to sæder ved siden af hinanden, faktisk er rigtig hyggelig. For så er det muligt at nyde turen, maden og drikkevarerne i hinandens selskab.

Her er MASSER af plads, så man gnider på ingen måde skuldre med hinanden, men har mulighed for at føre en samtale undervejs. Det kan man faktisk ikke rigtig på selskabets fly med 1-2-1 indretningen, hvor selv de to midtersæder er så langt fra hinanden at det kan være en udfordring at føre en samtale.

Rejser du alene, så må du til gengæld leve med at have en sidemand. Det har du ikke, hvis du kommer på en af Qatar Airways afgange med Boeing 787 Dreamliner, Airbus A350 eller A380.

Og til sammenligning, så løser et selskab som Singapore Airlines – der er i skarp konkurrence med Qatar Airways om at have luftens bedste Business Class kabine – det langt mere overdådigt på deres Boeing 777 maskiner (se billeder her)

QR832-DOH-BKK-Business-Class-cabin

Mens skærmen viser at flyet pisker afsted i 35000 fods højde og temperaturen udenfor er minus 45 grader, så er her dejligt varmt indenfor. Qatar Airways QR832 har afgang fra Doha til Bangkok kl. 08:35, så ombord bliver der budt på velkomstdrinks og dernæst morgenmad.

Qatar Airways byder på to forskellige Champagner ombord, og dermed sætter de  overliggeren en tand højere end konkurrenterne på Business Class. De to valgmuligheder er henholdvis Jacquart Brut Mosaïque,  en flaske som kan fås til ca. kr. 200,- på tilbud i Føtex, og Drappier Brut Rosé, der i en butik ligger på ca. kr. 270,-.

Klientellet ombord på Qatar Airways flyvninger er en broget skare, og menukortet afspejler fint både vestlige, asiatiske og mellemøstlige valgmuligheder.

Turen fra Doha til Bangkok tager i underkanten af seks timer, og der bliver serveret ét måltid på turen.

QR832-DOH-BKK-greek-yoghurt

Det starter med et glas friskpresset juice eller smoothie og dernæst en appetizer som enten er røget tun, sæsonens friske frugt, et klassisk morgenmadsprodukt eller – som på billedet herover – græsk yoghurt med kompot og knas.

Dernæst hovedretten som er enten traditionel arabisk morgenmad (billedet herunder), den asiatiske klassiker “Congee”, der er en slags rissuppe serveret med rejer og grøntsager, eller fritatta (æggekage) med peberfrugt og fetaost.

Der er også et par lette anretninger med en kyllingesalat, arabiske mezze og nudler samt desserter fra det franske luksus-konditori Ladurée.

Der er det lidt specielle ved at spise morgenmad på dette tidspunkt, at de fleste af passagererne er kommet ind fra andre fly, har dernæst ventet et par timer i Doha, for så at fortsætte rejsen på QR832 til Bangkok.

Så det indre ur siger noget helt andet end en klassisk morgenanretning med marmelade og kaffe, så det den mellemøstlig morgenanretning med både ost, oliven og specialiteten Foul Madames lavet på hestebønner forekommer ikke helt tosset.

Og det bliver der serveret med både rundstykker, croissant og wienerbrød, så der er lidt for enhver smag på bordet..

QR832-DOH-BKK-breakfast-main-course

Skærmene spytter film, tv-serier, musik og spil ud i en lind strøm og baren er åben, så der er frit slag med både brut og rosé Champagne, alkohol, vin og øl, hvis lysten skulle være der, og altsammen er udførligt beskrevet i de to hæfter med henholdsvis mad og vine.

De fleste passagerer får sig et enkelt glas eller to og nyder stilheden i denne del af flyet. På grund af den meget rummelige kabine med få sæder, så indfinder der sig hurtigt en mental ro. Hjernen og kroppen slapper af, når man ikke sidder og kigger ud over et hav af mennesker, der på nærmest klaustrofobisk vis er klemt ned i deres sæder.

Deri ligger måske den helt store forskel på Business Class og Economy Class: Pladsen. For nok er maden og vinene af en helt anden verden end på økonomiklassen, men det er pladsen og muligheden for at lave stolen om til en flad seng, der gør hele forskellen.

Og lige præcis det sidste er, hvad de fleste vælger efter morgenmaden. Nogle ser en film, andre blunder lidt og nogle enkelt sidder med et glas Champagne i hånden mens tiden flyver afsted.

Mindre end seks timer efter afgang fra Doha lander flyet i Bangkok, og her kommer den sidste fordel i spil: Alle Business Class passagerer får et kort, der giver adgang til den hurtige kø ved immigrationsskrankerne i Bangkok, og man derved kan springe den sidste kø i lufthavnen over.

QR832-DOH-BKK-Business-Class-menu-and-wine-list

Flyselskab: Qatar Airways
Rute: Doha – Bangkok
Klasse: Business Class
Konfiguration: 2-2-2
Sæde: 6B
Flytype: Boeing 777-300ER
Registrering: A7-BAK