RSS

BREAKING NEWS

Islandsk flyselskab er et flyvende teater

Af Kenneth Karskov // Icelandair kan i år fejre 80 års fødselsdag, og det fejrer flyselskabet med en række anderledes initiativer. Flyselskabet har således fået en britisk teatergruppe til at undervise kabinepersonalet i performanceteater. Formålet er, at …

Flyselskab hædrer dansk EM-triumf

Af Kenneth Karskov // Det er i dag 25 år siden, at det danske fodboldlandshold slog Tyskland i EM-finalen, og dermed skrev dansk historie. Den begivenhed hædrer lavprisselskabet Norwegian nu. Flyselskabet offentliggør i dag, at nyeste “halehelt” - som er N…

Qatar Airways vil købe bid af American Airlines

Af Kenneth Karskov // Qatar Airways vil købe sig ind i oneworld-partneren American Airlines. Det har selskabet netop offentliggjort i en pressemeddelelse. Qatar Airways sigter i første omgang på at købe op til 4,75% af aktierne i det amerikanske flyselskab…

  • 1
  • 2
  • 3

Test: SAS Economy Extra i Europa

  • Written by:

Bemærk! Economy Extra er afskaffet og erstattet af SAS Plus – læs mere her: “Test: SAS Plus

Morgenflyet fra København til Milano denne søndag morgen kl. 08.25 har blot en enkelt passager i Economy Extra. Mig. Derudover sidder der en enkelt i rækken foran på Business, mens der er fyldt godt op bag mig på Economy Class.

Adskillelsen mellem det ene og det andet er et lille skilt på toppen af stoleryggen, der indikerer hvor Business slutter og Economy Extra starter, og igen hvorfra Economy Class gælder. Gardinet hænger lidt længere bagude og er ikke i brug denne søndag morgen.

SAS Economy Extra giver plads forrest i flyet

Jeg har tidligere skrevet omkring Economy Extra hos SAS, men lad mig for en god ordens skyld lige ridse fordelene op ved en tur på mellemklassen:

– Business Class check-in
– Fast Track i Københavns Lufthavn
– Sæde forrest i flyet
– Gratis mad og drikke ombord
– Du kan ændre billetten
– Flere bonuspoint

En streg i regningen er, at Fast Track først åbner kl. 08 om søndagen, så jeg må hen i terminal 2 og stille op i den almindelige kø. Når SAS ikke har åbent for sin egen Fast Track, så kunne man måske forvente at de gav adgang til CPH Express i den almindelige sikkerhedskontrol, men sådan forholder det sig ikke. Retfærdigvis skal det dog siges, at det ikke tager lang tid at komme igennem denne morgen.

Jeg checker ind på nettet, men er faktisk lige forbi Business Class skranken for at aflevere min kuffert, så den fordel benytter jeg mig for en gangs skyld af. Jeg får ikke brug for at ændre billetten, så det er ikke relevant i dette tilfælde, men til gengæld kan jeg glæde mig over 50% ekstra Eurobonus point samt et sæde foran i flyet. Jeg får sæde 3A, og da jeg er alene på Economy Extra, har jeg masser af plads.

Madkasse til passagererne på Economy Extra

Tilbage på listen over fordele er blot den gratis forplejning. Jeg bør måske lige starte med at rose kabinepersonalet for at være svært hyggelige denne morgen. Jeg bliver hilst med et godmorgen, da jeg stiger ombord, og turen igennem fortsætter de med at være veloplagte, smilende og fulde af overskud.

Når personalet går forbi, kaster de lige et blik på min kop, og før jeg kan nå at reagere, bliver jeg spurgt om jeg ønsker mere at drikke. Jeg bliver flere gange tilbudt ekstra brød – og her må jeg rose SAS for at have rigtigt, rigtigt godt bagerbrød i kurven – og da jeg beder om en danskvand kommer der prompte en Ramlösa på bordet.

Champagne-chokket

Der har på det seneste været en hidsig debat i diverse flyfora omkring det, der bliver beskrevet som en serviceforringelse, som visse debattører på nettet får til at mene, at mange fremover vil vælge andre selskaber fremfor SAS. Der er tale om fjernelsen af Champagne!

Morgenmad: Æg, ost, pålæg, frugt, yoghurt, appelsinjuice og brød

SAS plejede at servere Nicolas Feuillatte champagne på Business Class i Europa, og de var flinke til også at give kunderne på Economy Extra et glas. Det er nu slut, for SAS har fjernet Champagnen i Europa – også for kunderne på Business Class – og de dyre dråber er erstattet af den mousserende vin “Louis Perdrier Brut Excellence”. En flaske der kan fås ned til ca. 60 danske kroner stykket.

Jeg bliver derfor nødt til at bede om et glas for at finde ud af, hvad balladen drejer sig om. Og den er rigtignok ikke lige så god som Nicolas Feuillatte, men værre er det nu heller ikke.

Jeg er for så vidt enig i, at det da er en nedgradering af servicen på Business Class, når de fjerner den ægte Champagne, men mon ikke det mest handler om, at SAS dermed tager toppen af luksusfølelsen ved Business Class, når de ikke længere servere de dyre, luksusprægede dråber.

Nu skal denne anmeldelse dog handle om Economy Extra, der som udgangspunkt skal være et billigere alternativt end Business Class, og samtidig også et nøk over Economy. Med det i baghovedet så tænker jeg, at det bestemt ikke at det er verdens ende at drikke en Louis Perdrier.

Enden er nær… SAS har erstattet champagne med disse bobler