Rutetjek: Turkish Airlines København – Istanbul på Business Class

Af Kenneth Karskov
Flyselskab: Turkish Airlines Rute: København – Istanbul (TK1784) Klasse: Business Class Sæde: 3F Turkish Airlines er kåret til Europas bedste flyselskab af Skytrax, og selvom disse lister ofte står til diskussion, så er der nogenlunde enighed om, at Turkish Airlines generelt set leverer et højt niveau hvad angår service ombord på flyet. Så spørgsmålet er: Hvad er det tyrkerne gør bedre end SAS, Air France, Lufthansa og alle de andre europæiske flyselskaber? Det er det, som nu skal opklares. [toc]

Service

Vel ombord på flyet bliver der serveret en velkomstdrink, når først alle passagerer er ombord. Der er flere valgmuligheder, men valget falder på en lemon drik med mynte som kommer med påskriften “homemade”. turkish-airlines-business-class-cph-ist-menuHerover: Menukort på turen fra København til Istanbul med tre valgmuligheder til hovedret Så snart flyet er i luften bliver gardinet mellem Economy og Business trukket for, og derefter starter serveringen. Rigtig mad serveret på rigtigt porcelæn med rigtig kniv og gaffel og drikkevarer i rigtige glas. Ahh, ikke noget med plastbestik og papkrus her! Det hele bliver serveret venligt og opmærksomt af en fra personalet, som iklædt kokkeuniform – med hat og det hele – tager sig af servering på Business Class. Det er lidt et skue, og ses ikke hos nogen andre flyselskaber på de korte europæiske ruter.

Mad & drikke

TK1784 har afgang fra København kl. 11:20. Så der er dømt frokost ombord på flyet til Istanbul denne fredag formiddag. Forretten er en “potpourri af meze” bestående af vildlaks med avocado creme, røget aubergine salat, tyrkisk bulgur salat med yoghurt samt gulerodshumus. Ganske enkelt en fremragende servering. Til hovedret kan der vælges mellem tre forskellige retter: Oksefilet med grillede tomater og grønne peber, grillet sværdfisk med middelhavsgrøntsager eller macaroni i fløde-cheddar sauce. turkish-airlines-business-class-cph-ist-starter-3Herover: Forretten er potpourri af mezze Til slut er der et par stykker ost og en æble-meringue tærte med vaniljesauce. Osten og kagen står allerede på bakken, mens hovedretterne kommer kørende ned igennem kabinen på serveringsvognen, så passagererne kan tage bestik af valgmulighederne og vælge den ret, de helst vil have. Drinkskortet rummer både kolde og varme drikke med alt fra Champagne, tyrkiske og internationale vine, Carlsberg og Efes øl, cognac, whisky, gin, vodka, raki til kaffe, the, varm chokolade og tyrkisk kaffe. Ikke dårligt på en flyvetur på tre timer! Det er mad og drikke på et niveau, som andre selskaber kun ville præstere på en oversøisk flyvning, hvor der traditionelt er skruet ekstra op for både kvalitet og kvantitet i forhold til de kortere europæiske flyvninger. Det er et niveau over, hvad andre europæiske selskaber tilbyder på flyvninger af denne længde.

Komfort

Forskellen i komforten på Business Class og Economy Class er ikke stor. Som udgangspunkt er det nøjagtig samme sæde, dog med den forskel at midtersædet er spærret. Alle passagererne på Business Class sidder enten ved gangen eller vinduet, og henover midtersædet er lagt et lille praktisk bord. turkish-airlines-business-class-tabletHerover: Samsung tablet med film og musik, placeret på bordet over midtersædet Det betyder at passagererne på de forreste rækker har ekstra plads til både skulder og albuer, og ved hver plads ligger et tæppe og en pude til at gøre turen ekstra behageligt. Turkish Airlines har enkelte afgange fra København, hvor de flyver med maskiner, der har installeret store, brede lænestole på Business Class. Det giver et ekstra løft i komforten, men denne afgang var ikke en af disse, så her er forskellen i komforten relativt lille i forhold til Economy Class.

Underholdning

Ved indgangen til flyet står den gode, gamle avisvogn med tryksager, og der er “fri bar”. De fleste flyselskaber har afskaffet dette lille gode. Nogle fordi de ikke giver gratis glæder væk, andre er gået over til at tilbyde passagererne elektroniske aviser, men det er nu skønt at sidde med en god gammeldags avis mellem hænderne. Det er normalt den form for underholdning, som tilbydes på tre-timers flyvninger indenfor Europa, men på Turkish Airlines er det anderledes. Passagerne på Business Class får tilbudt en Samsung tablet fyldt med film, tv og musik og her er flere gode titler, så de tre timer går hurtigt. Igen, her leverer Turkish Airlines et serviceniveau, som bare ligger et nøk over konkurrenter.

Flybilletten var betalt med bonuspoint

tk-avisvognHerover: Den gode, gamle avisvogn ved indgangen til flyet. Værsgo at tage!


Posted

in

,

by

Tags: