Iberias forretningsmodel er “uholdbar”

Ifølge Financial Times er det spanske flyselskab Iberia igang med en interessant omstrukturering. Hvis det lykkes, så kan det være en model for andre at følge.

Kort fortalt er idéen at skille de korte og mellemlange flyvninger ud i et separat selskab. Så vil Iberia fortsætte med at flyve de lange ruter til Syd-, Mellem- og Nordamerika i det gamle selskab, men lade Europa-ruterne overgå til et nyt selskab.

Fordelen ved at skabe et nyt selskab til disse ruter er, at du starter med et blank stykke papir. Tanken er, at du ansætter personalet i det nye selskab under nye aftaler, så du med et slag kan få indført nye arbejdsgange med færre medarbejdere. Det skulle give en større effektivitet, som gør dig i stand til at tage konkurrencen op med lavprisselskaberne og de spanske lyntog, som begge har presset Iberia i defensiven.

Planen er, at disse ændringer skal træde i kraft i 2011. Iberia fik ny top-chef, Rafael Sánchez-Lozano, i juli måned, som har kaldt selskabets nuværende forretningsmodel “uholdbar”.


Posted

in

by