Michael O’Leary i krydsild

Den norske avis VG inviterede læserne til at stille spørgsmål til Ryanairs topchef, Michael O’Leary.

Der dukkede mange interessante spørgsmål op fra læserne, blandt andet omkring Ryanairs mange gebyrer, om nye ruter og om dårlige kundeservice.

Ryanair chefen kunne fortælle, at på trods af stor efterspørgsel på ruter til Tyrkiet, så kommer disse ikke på tale, da Ryanair kun flyver indenfor EU. Da Tyrkiet ikke er medlem af EU – og måske aldrig bliver det – så er det heller ikke en destination, der dukker op på det irske lavprisselskabs rutekort, kunne han fortælle.

Det affødte spørgsmål omkring de mange oplagte græske destinationer, som Ryanair ikke flyver til. Michael O’Leary skød straks skylden for dette på de græske lufthavne, som i Ryanairs optik er for dyre at arbejde med, og derfor flyver selskabet ikke til Grækenland. Så nemt er det.

Et af spørgsmålene gik nemlig på, hvornår Ryanair kunne tænkes at starte flyvninger op til USA.

Læser:”When will ryanair start flying across the Atlantic? I`m craving for cheap seats to the US”.

Michael O’Leary: “Never”.

Ruter med lavprisselskaber over Atlanten er noget der dukker op i medierne med jævne mellemrum. Sterling lancerede på et tidspunkt idéen om ruter til USA fra 75 kroner, men det viste sig at være et luftkastel.

Lad mig slutte af med en lille en til smilebåndet fra VG’s interview med Ryanair-chefen. Hvad enten man kan lide ham eller ej, så har han et godt tag i medierne.

Læser: What would you consider to be the biggest reason why you have become this successfull?

Michael O’Leary: My good looks, winning personnality and above all, my humility!!!


Posted

in

by