Cimber ruster sig til indenrigskamp: Timedrift på København – Aalborg

Cimber Sterling gør sig klar til kamp. Norwegian har blæst til angreb med deres nye indenrigsruter, hvoraf de første starter op i begyndelsen af det nye år.

Som modsvar lover Cimber Sterling nu at indføre timedrift på ruten mellem København og Aalborg. Den rute er nu ellers heftigt trafikeret allerede, og bl.a. SAS har ment, at der var overkapacitet og at en af aktørerne på et tidspunkt må trække sig ud.

“Flere og bedre indenrigsafgange”, lyder budskabet fra Cimber Sterling, og “bedre” dækker her over, at afgangstidspunkterne bedre skal matche efterspørgslen. Det er ikke kun Aalborg ruten, der bliver optimeret, det samme kommer til at ske for København – Karup ruten.

Karup ruten vil i det nye år nærmest opleve en fordobling af kapacitet, når Norwegian starter denne rute op. Det norske lavprisselskab har blæst til angreb ved at sende et par 737’ere til Karup på daglig basis, og de mange ekstra sæder vil utvivlsomt etyder lavere priser, hvilket vil presse indtjeningen alvorligt på en af de ruter, som er blevet kaldt Cimber Sterlings “guldruter”.

Det er primært Cimber Sterlings mindre propelfly – ATR-42 og ATR-72 – som er udset til at piske frem og tilbage på de danske indenrigsruter. Spørgsmålet er naturligvis, hvor disse ekstra fly skal komme fra? Comber Sterling er ved at få leveret en ekstra Boeing 737, men de små propelfly er i dag optaget på andre danske indenrigsruter. Så for at få materiel nok til Aalborg satsningen, så kan Cimber Sterling blive nødsaget ofre en af deres andre danske indenrigsruter.

Cimber Sterling har også annonceret, at de begynder online check-in på de danske indenrigsruter – samt et par enkelte udenrigsruter – for at lade passagererne spare tid ved skrankerne i lufthavnen. Dette vil især tiltrække forretningsfolk, der ikke rejser med bagage. Samtidig giver Cimber Sterling gratis kaffe/the ombord, aviser og SAS Eurobonus point.


Posted

in

by