Skærpet sikkerhed ovenpå terrorforsøg

Ovenpå Umar Farouk Abdulmutallab mislykkede terrorforsøg d. 25. december ombord på et Delta Air Lines Airbus 330 fra Amsterdam til Detroit (Northwest Flight 253) er sikkerheden blevet skruet op på alle flyvninger til USA. Skal du rejse til eller fra USA i den nærmeste tid, så indstil dig på, at det vil tage længere tid end normalt og være endnu mere besværligt.

Den 23-årige nigerianer fløj ind med KLM fra Lagos og påstår, at han står i ledtog med Al Qaeda. Han havde sprængstof bundet fast til benet, som han prøvede at antænde fra sæde 19A. Umar Farouk Abdulmutallab gennemgik den almindelige sikkerhedskontrol i Amsterdams Schiphol lufthavn inden han steg ombord på flyet til USA. Han forsøgte at antænde sprængstoffet kort før landing i Detroit Metropolitan Airport.

Det har ført til skærpede sikkerhedsforanstaltninger for alle afgange til USA. Ifølge det amerikanske Transport Security Administration gør følgende sig gældende for de skærpede regler:

These measures are designed to be unpredictable, so passengers should not expect to see the same thing everywhere. Due to the busy holiday travel season, both domestic and international travelers should allot extra time for check-in.

Rejsende har rapporteret om følgende procedurer:

– Kropsvisitering i lufthavnen
– Manuel undersøgelse af al håndbagage
– Alle passasjerer skal sidde i sædet den sidste time før landing
– Det er forbudt at bruge tæpper og puder en time før landing
– Ingen adgang til håndbagage en time før afgang
– Kun én tv-kanal undervejs og ingen visning af kort over flyruten

SAS er også blevet bedt om at indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger på alle flyvninger til USA.


Posted

in

by