Amatøragtigt. Det er det nok det mest passende ord for Cimber Sterling i sagen om de falske bookinger hos Norwegian. Historien har raset dagen igennem i medierne, og udstillet Cimber Sterling som en flok lallende amatører.

Ganske kort handler det om, at Norwegian er gået ind på Cimber Sterlings gamle guldrute mellem København og Karup. Så kommer Norwegian på banen med et par store fly og fordobler kapaciteten på ruten og presser Cimber Sterling. Tallene har ikke været så gode, så Norwegian slår op på side 1 i PR-bogen for lavprisselskaber, og sender en pressemeddelelse ud om flybilletter til 1 krone. Resultatet er masser af gratis omtale, og pludselig er de tomme fly vendt til en sejr.

Det får så en række mennesker i Cimber Sterling til at booke en ordentlig stak billetter hos Norwegian for at tage toppen af det stunt. Bookingerne bliver lavet i alle mulige mærkelige navne – inklusive Anders And og Bjørn Kjos (Norwegians direktør) – men selvsagt møder hverken Hr. And eller Hr. Kjos op til flyvningen. Så på trods af et udsolgt fly, så er der tomt ombord.

Så ryger historien ud til medierne. Cimber Sterling nægter lidt, men så indrømmer den juridiske direktør at have booket billetter. Det får forargelsen til at eksplodere og historien ruller.

Egentligt var det helt umuligt at forestille sig den grad amatørisme, som det her udstiller. Det sender det faretruende signal, at Cimber Sterling ikke har nogen anelse om, hvad der kommer til at ramme dem. Klokken 16.28 rammer en pressemeddelelse så min inbox med beskeden om, at “Cimber Sterling iværksætter en undersøgelse”. Derudover er budskabet, at billetterne er købt af medarbejderne privat, det er ikke den måde Cimber vil drive forretning på og undersøgelsen skal vise om Cimber Sterlings computere og kreditkort er blevet brugt. Altså en total kapitulation.

Men hvordan kunne det ende så galt?

Det korte svar er, at Cimber Sterling er dårlig forberedte. De aner ikke hvad de skal komme med som modtræk til Norwegians frækheder. De prøver at genere Norwegian en lille bitte smule, men tør ikke gå linen ud. De har ladet en af selskabets direktører opkøbe billige billetter, men dækker sig ind under tegneserie-navne. De vil ikke indrømme det, men må rykke ud med en undskyldning. De ved simpelthen ikke, hvilket ben de skal stå på.

Hvis Norwegian slår op på side 1 i PR-bogen og giver billetterne væk til en krone, så kunne Cimber Sterling jo bare have slået op på side 2. Her ville de kunne læse, at det var helt fint at opkøbe billetterne, men at de ikke skulle gemme sig. Istedet skulle de have iklædt deres medarbejdere Cimber Sterling trøjer og med Jørgen Nielsen i spidsen budt deres nye konkurrent velkommen. Så skulle de have taget rundstykker med til alle Norwegians passagerer, som de kunne have delt ud i Karup med beskeden om “at dette er folk vant til når de flyver til Karup, så det skal I heller ikke snydes for – selvom I flyver med Norwegian” og i posen skulle de have lagt en flybillet til hjemrejsen, som folk kunne “hvis de vil have flere afgange og mere fleksibilitet”.

Så ville Cimber Sterling have stjålet al opmærksomhed i forbindelse med Norwegians entre på Karup-ruten. De ville tilmed have fået fortalt om deres kerneværdier og markeret sig i debatten på en sympatisk og humoristisk facon. Dét ville have passet til deres ambition om at være “hele Danmarks flyveselskab”.

I stedet har de roddet sig ud i en ægte ‘lorte-sag’, som var helt unødvendig, og som ender med at fremstille Cimber Sterling som usympatiske amatører. Sagen efterlader det indtryk, at de ikke aner, hvordan de skal tackle Norwegian – og værst af alt, at de endnu ikke er rustet til at møde konkurrencen!