Rutenyt: Wizzair til Danmark

Der har længe været rygter om, at lavprisselskabet Wizz Air var på vej til Danmark. Nu sker det endelig, men lidt overraskende er det ikke med ruter fra København, som mange havde forventet, men derimod med en rute fra Århus til Gdansk i Polen.

Wizz Air har i alt 34 Airbus 320 i flåden, og den første maskine vil lette fra Århus d. 29. marts 2011, og derefter vil århusianerne to gange om ugen kunne flyve direkte til Gdansk.

Det ungarske lavprisselskab Wizz Air er på vej til Danmark
Det ungarske lavprisselskab Wizz Air er på vej til Danmark

Wizz Air blev grundlagt i september 2003 og er især stærke på destinationer i det tidligere Østeuropa. Ligeledes har Wizz Air også en række afgange fra Malmø lufthavn, og derfor er der tidigere blevet spekuleret i, at Wizz Air ville rykke deres operation til Københavns Lufthavn i forbindelse med åbningen af lavpristerminalen Go.

Dette skete dog ikke, men nu melder Wizz Air sig altså på banen i Århus.


Posted

in

by

Tags: