Flyselskab: Jestar Pacific Airlines (Vietnam)
Rute: Hanoi – Danang
Flytype: Boeing 737-400
Klasse: Lavpris
På trods af at Jetstar er et lavprisselskab, så var deres hjemmeside faktisk slet ikke skidt at bruge. Ryanairs hjemmeside er et skræmme eksempel i denne sammenhæng, men hos Jetstar gik det nemt med at få bestilt billetterne. Siden er simpel og overskuelig at bruge og rummer ikke mange af lavprisselaskabernes typiske svinkeærinder.
Naturligvis får man først smækket en billig billetpris i ansigtet, som så stiger på næste side, hvor skatter og afgifter kommer på, og til allersidst ryger der også lige et heftigt kreditkortgebyr oveni hatten. Der er også muligheder for at tilkøbe sig services og opgradere billetten til en dyrere kategori, men det virkede ikke overdrevet bondefanger-agtigt. Så langt så godt.
Det ender med at koste kun ca. det halve af prisen for den samme flyvning på Vietnam Airlines. Så det giver jo god grund til at spørge, hvor der sparet henne? Svaret på det spørgsmål bliver givet allerede i lufthavnen.
Halv pris
Her har Jetstar sit eget check-in område i etagen under alle de andre flyselskaber. Her er ikke specielt pænt, der er ikke gjort noget særligt ud af personalets fremtoning, og det er i det hele taget en lidt rodet omgang med folk, der hopper ind foran i køen og papirer der flyver frem og tilbage mellem passagerer og damen bag check-in skranken.
Det er ikke usædvanligt, at check-in er lidt mere kaotisk og langsommelig hos selskaber hvor bagagen koster ekstra, end hos selskaber hvor kufferten er inklusive i billettens pris. Det giver en livlig trafik mellem check-in og Jetstars ‘Ticketing Counter’, hvor der skal betales ekstra for bagage, der ikke var bestilt på forhånd, håndbagage der er for stor og derfor skal checkes ind, og så for dem som har mere end 20 kg. med i kufferten.
Den sidste kategori tilhører jeg. Jeg havde købt et stykke bagage, men det vejer for meget, så jeg må forlade køen med en lap papir i hånden og betale 350.000 Dong – omkring 100 danske kroner – i cash, og så gå tilbage til skranken for at få mit boardingkort.
Et boardingkort som i øvrigt ikke er det normale stykke pap, men en bon, som minder om mit sidste besøg i Bilka.
Bus ud til flyet
Indenrigsterminalen i Hanoi Noi Bai Airport er et dødsygt sted. Jeg kan se en lang række Vietnam Airlines maskiner, men ingen fra Jetstar. Som forventet er betjeningen med en finger ud til flyet sparet væk, og vi skal med bus ud til det fjernt parkerede fly.
Det giver til gengæld mulighed for at bruge både forreste og bageste dør til ombordstigning, hvilket lavprisselskaberne er glade for, fordi de kan vende flyet hurtigere og dermed få flere penge ud af deres metalrør. For passagererne er det heller ikke skidt at komme hurtigt ombord, men på denne regnvejrsdag er det en trist omgang med trapperne.
Maskinen er en 16 år gammel Boeing 737-400, som tydeligvis har fløjet nogle kilometer. Der er ikke nogen særlig velkomst fra personalet, da jeg stiger ombord. Mange andre selskaber ville typisk lade et medlem af besætningen står i døren og byde velkommen, men det volder mig nu ingen problemer at finde række 5.
Minimal benplads
Så langt er det no-nonsense. Det er skrabet, jovist, men ikke uudholdeligt. Det er til gengæld langt værre med pladsen.
For jeg har aldrig siddet på et fly med så lidt benplads. Kabinen er fyldt til bristepunktet med blå læderstole, der er både slidte og beskidte, som er stillet så tæt på hinanden som muligt.
Nu er flyvetiden kun en time, så det går nok, tænker jeg. Indtil jeg vil have bordet ned.
Det hakker lige ind i maven på mig. Så jeg er taknemmelig for, at der ikke sidder nogen på sædet ved siden af mig, for jeg må låne bordet i sædet ved siden til at sætte ting på.
Nu er det ikke kun fordi jeg er en velpolstret vesterlænding, for også de lidt mindre vietnamesere på flyet har problemer med benpladsen.
Der er – naturligvis – ikke inkluderet hverken mad eller drikke i billettens pris, så jeg må ty til menukortet i stolelommen. Mit menukort er slidt helt igennem og ved at falde fra hinanden. I stolelommen på sædet ved siden af er der slet ikke noget menukort. Og i den tredje lomme ligger et helt nyt.
Stor ros for maden
For al den elendighed som turen ellers byder på, så skal Jetstar have stor ros for maden.
For 50.000 dong – ca. 15 danske kroner – så får jeg en varm ret og en drik. Det er vildt på så kort en tur! Og nudlerne smager rigtig godt, og der er blevet plads til både lidt grøntsager og et par stykker kød. Super flymad!
Så lidt godt er der at sige. Og der er faktisk en anden god ting at sige om turen, for på denne flyvning er der ikke så mange, der har tjekket bagage ind, for den slags koster jo ekstra, så mens passagererne fra Vietnam Airlines flyet fra Ho Chi Minh – der ankom før os – stadig venter på deres bagage, så er alle kufferter fra Jetstar flight BL 565 for længst på båndet.
Når det er sagt, så er mit indtryk overvejende negativt fra denne tur. Det er faktisk en af de værste flyveture, jeg har haft.
