RSS

Endelig: CPH Express – fast track i Kastrup

  • Written by:

Det har længe været en skændsel for Københavns Lufthavn, at der ikke har været mulighed for fast-track for Business og First Class passagerer fra f.eks. Air France, British Airways eller Emirates.

Det er der nu blevet lavet om på! Endelig…

I praksis er der tale om, at to skranker ved sikkerhedskontrollen mellem Terminal 2 og 3 bliver dedikeret til de bedst betalende kunder hos en række udvalgte flyselskaber. Disse kommer i tillæg til SAS’ egen fast-track indgang i Terminal 3.

For Business og First Class passagerer

Farvel til de lange køer ved sikkerhedskontrollen

”Vi har længe ønsket at tilbyde denne ekstra service til vores kunder på business class og First, og efterspørgslen på fast track har været stor. Det har stor betydning for en forretningsrejsendes dagligdag, at undgå forsinkelser i sikkerhedskontrollen,” siger Peter Rasmussen, chef for British Airways i Nord-Europa.

British Airways tilbyder fast track til alle passagerer, der rejser på Club Europe (Business Class) samt Guld- og Sølvmedlemmer.

Samme budskab lyder fra Air France, som tilbyder denne nye mulighed for deres Business Class passagerer samt “Elite Plus” bonuskortholdere.

“Vi arbejder hårdt på at sikre, at vores passagerer får en god rejse med Air France og KLM. Vi er derfor overbeviste om at vores passagerer på Business Class bliver glade for den tid de kan spare i lufthavnen, når de efter check-in fortsætter igennem sikkerhedskontrollen via CPH Express,” siger Vincent Audesseau, Country Manager for Air France og KLM for Danmark og Island.

British Airways og Air France er sammen med fem andre selskaber foreløbig de eneste, der tilbyder dette, hvilket givetvis et spørgsmål om, at lufthavnen forlanger en høj pris fra flyselskaberne for at tilbyde denne mulighed. Nogle af de selskaber, der står udenfor, er f.eks. Lufthansa, Air Canada og Swiss.

Så First Class kunder hos Lufthansa, der måtte starte rejsen fra København, skal fortsat stå i kø med alle os andre.

Syv selskaber tilbyder CPH Express

Indtil videre tilbyder følgende selskaber CPH Express som en ekstra service til deres business og first class-passagerer:

Air France
British Airways
Emirates
KLM – Royal Dutch Airlines
Qatar Airways
TAP Portugal
Thai Airways

Flere nyheder

Billund Lufthavn på jagt efter vild rekord: Vil fordoble passagertallet

Af Kenneth Karskov // Billund lufthavn vil være endnu større og investerer mange hundrede millioner i nye bygninger og anlæg. Det…

Suite med egen dør: Her er British Airways' nye Business…

British Airways har løftet sløret for deres længe ventede nye Business Class. Og det er artige sager, som…

Lufthansa vokser: 10% flere rejsende fra Danmark

Lufthansa gruppen har godt fat i de flyrejsende fra Danmark. I løbet af 2018 steg trafikken med over 10% til…

Norwegian åbner ny dansk indenrigsrute

Af Kenneth Karskov // Norwegian åbner en ny dansk indenrigsrute, når det norske lavprisselskab kaster sig over ruten København-Billund. I forvejen…

Test: easyJet - skrabet, men fint

Af Kenneth Karskov // Flyselskab: easyJet Rute: Berlin Tegel til København Rutenummer: U2 5687 Klasse: Lavpris easyJet er et af Europas originale lavprisselskaber. Hvad der…

Ny rute: Hvor populært er Sri Lanka lige?!?

Af Kenneth Karskov // Sri Lanka er et af tidens hotteste rejsemål, og efterspørgslen på flybilletter til øriget ved Indiens sydlige…