Norwegian: 16 millioner årlige passagerer

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i 2011. Ca. 16 millioner passagerer havde det norske lavprisselskab ombord, hvilket er en vækst på tre millioner passagerer sammenlignet med året før.

Norwegian fløj ca. 16 mio. passagerer i 2011

”I trafiktallene for december er der mange lyspunkter. Den totale sædekapacitet i selskabet steg med 22 pct., men vi klarede alligevel at fylde flyene bedre end på samme tid sidste år. Meget af denne kapacitetsvækst skyldes vores etablering i Finland og mange nye ruter både her og i Sverige”, forklarer administrerende direktør Bjørn Kjos.

SAS: 21,5 mio passagerer i 2010

Norwegian har vækstet kraftigt de seneste år og bider nu SAS i haserne. Scandinavian Airlines havde i 2010 21,5 mio. passagerer, mens tallene for 2011 endnu ikke er offentliggjort.

Hos Norwegian glæder de sig især over at væksten er fulgt op af en fornuftigt lønsomhed i forretningen.

“Passagerne betalte de samme lave billetpriser som i 2010, til trods for langt højere oliepriser. Vi holdt billetpriserne lave ved at fylde flyene bedre op, men ikke mindst takket være flere nye og langt mere omkostningseffektive fly,” siger Bjørn Kjos.

Norwegian flyver 297 ruter til 110 destinationer (pr. november 2011).


Posted

in

by