Det siges ofte om luftfarten, at det hele var meget bedre i gamle dage. Maden, servicen, pladsen, det hele.

Jeg faldt over “Airlines Past & Present” med en række gamle brochurer, der kan give et fascinerende kig tilbage i tiden. Tilbage til 80’erne og 70’erne og tydeligvis var dele af flyvningen sjovere dengang. Men dog langt fra alle dele.

Lad os starte med de gode ting. Tag et kig på øvre dæk på en Boeing 747 hos Lufthansa anno 1978, der er indrettet som lounge med  lædermøbler og bar. Blæret! Det er der ingen af dagens flyselskaber, der kan slå.

Til gengæld er både Business Class og FIrst Class stolen anno 2012 langt overlegen hvad der blev tilbudt for 35 år siden. I dag er flat-beds standard på Business Class og på First Class er der brusekabiner, suiter og kæmpestore lænestole, der kan trylles om til helt flade senge, hvor der kommer madras og dyne på.

Dengang var der blot tale om en stor blød stol, der kunne lænes lidt tilbage, så på det punkt er premium oplevelsen i dag langt bedre end den var for 35 år siden.

Hovedtelefoner: $2,50

Til sidst en lille pudsig ting: For 35 år siden var luftfarten stærkt reguleret. Lidt firkantet sagt, så havde hvert land sit eget flyselskab, og så blev der fra officielt hold fastsat en pris på en given strækning mellem to lande. Det betød, at de selskaber der fløj på ruten kunne konkurrere på servicen, maden og alle andre ting, men ikke på prisen.

En ting jeg ikke vidste var reguleret dengang, det var underholdningen ombord. Det er et område hvor tingene bestemt ikke var bedre i gamle dage var, for hvor det i dag er standard på en lang flyvning at hver passager har egen skærm og selv kan vælge film, så var det med stolthed at Lufthansa i 1978 kunne præsentere film på de lange flyvninger. Filmen ville være af halvanden til to timers varighed i kabinen, men kun på flyvninger over seks timer. Og til Australien viste de hele to film!

Til sammenligning, så loader et selskab som Cathay Pacific deres underholdningssystem med mere end 100 film, 500 tv programmer, 888 cd’er og 22 radiokanaler på en flyvning til Hong Kong.

Men for at komme tilbage til det med reguleringen… For at man i 1978 kunne høre lyden til filmen, så skulle man købe sig et sæt hovedtelefoner. De var ikke gratis dengang, for som det fremgår af Lufthansa pamfletten:  “IATA regulations require us to charge a fee of $ 2,50 for the headphones“.