Disse linjer er skrevet, mens jeg sidder i sæde 10F ombord på en SAS Boeing 737-800 fra København til Stockholm. Skrevet, men ikke publiceret, hvilket jeg  skal vende tilbage til.

For først til min glædelige overraskelse: Ved et rent tilfælde rammer jeg et SAS fly med wifi! SAS har ellers længe halset efter Norwegian i kapløbet om at tilbyde internet i luften, og jeg har ikke tidligere været ombord på en SAS maskine med trådløst internet.

Det er da også Norwegian som er løbet med PR sejren når det gælder om at manifestere sig med internet i luften, men SAS har blæst til angreb på denne front og installerer løbende produktet på deres maskiner.

Heldig

SAS er startet med at introducere WiFi på deres Boeing 737-800, som flyver indenrigs i Norge og Sverige samt enkelte skandinaviske og europæiske ruter. Det er altså ikke så ofte, at man vil få internet på de danske ruter, men denne formiddag var jeg heldig.

Retfærdigvis skal det siges, at Norwegian har flere fly end SAS med wifi ombord, men selv hos det norske lavprissselskab er det dog langt fra alle maskiner som har installeret trådløst internet.

Til gengæld skal Norwegian have ros for at gøre det tydeligt i bestillingsprocessen, hvorvidt der er tale om en afgang med WIFI eller ej, hvilket SAS ikke gør. Deraf min store overraskelse over at have det på dagens maskine.

59 kroner for at gå på nettet

Hvor Bjørn Kjos og hans folk måske nok er løbet med PR sejren, så har en artikel for nyligt kunne fortælle at SAS har 50% hurtigere internet end Norwwegian.

Til gengæld er Norwegians internet gratis at tilkoble sig, hvorimod SAS fra i morgen (27. september 2012) vil opkræve 59 kroner på flyvninger indenfor Norden og 89 kroner på ture ud i Europa.

På den her flyvning var det dog gratis at surfe i 10 kilometers højde, og det vil det blive ved med at være for Eurobonus Guld medlemmer samt passagerer på Business Class og Economy Extra.

Langsom forbindelse

Så hvordan fungerer internettet hos SAS? Når skiltet med “spænd sikkerhedsbæltet” er slukket tænder jeg min computer, men der går endnu lidt før flyet er oppe i marchhøjde og internettet bliver slået til. Klokken 12:32 da jeg endelig får hul igennem til nettet, og selve forbindelsen er relativ langsom. Klokken 12:50 beder personalet os om at gøre klar til landing, så det giver lige omkring tyve minutter på nettet.

Jeg trykker “publish” på denne artikel i selvsamme øjeblik og prøver desparat at få denne artikel udgivet, men klokken 12:54 må jeg opgive, da det kvindelige besætningsmedlem på mig og siger at jeg skal slukke computeren.

Så alt hvad jeg når i løbet af de tyve minutter er, at hente tre små af sammenlagt under 200 KB, og lægge en kladde af denne artikel på nettet.

Konklusion

Så i teorien er internet ombord ideelt, men i praksis er det ikke nogen stor gevinst. Jeg har tidligere testet Norwegians trådløse internet og er nået til samme konklusion, så for mig er det ikke et konkurrenceparameter, jeg aktivt vælger efter. Det er nice-to-have, men ikke need-to-have på en flyvetur til Stockholm på lidt over en time.

Havde det været vigtigt for mig, så havde jeg valgt Norwegian på ruten til Stockholm, hvor de havde internet på alle dagens flyvninger til den svenske hovedstad. Hvad jeg i praksis får ud af internet ombord er dog begrænset, så derfor blev afgangstiden det vigtigste og valget endte på SAS.

Konklusionen er dog klar: Forvent ikke for meget af internet i luften. Du kan hygge dig med nogle net-nyheder eller du kan kigge på enkelte mails. Meget mere end det skal du ikke forvente at få ud af det. Når betaling for brugen af internettet kommer kan det dog have den positive effekt at færre vil bruge det og forbindelsen dermed bliver hurtigere for de som er villige til at betale for det.