Arabisk flyselskab serverer julemad

Af Kenneth Karskov
Gulf Air serverer en særlig julemenu på selskabets flyvninger til København i juledagene d. 24., 25. og 26. december 2012. [caption id="attachment_3596" align="alignleft" width="300" caption="Gulf Air tilbyder julemad på flyet til København"][/caption] Gulf Air, der flyver direkte fra København til Bahrain i Mellemøsten, tilbyder passagererne på juleflyvningerne et rigtigt europæisk julemåltid. Tilbuddet gælder på flyvningerne til de europæiske hovedstæder London, Rom, Frankfurt, Paris og, som nævnt, Købehavn, hvor der bliver serveret kalkun med fyld af kastanjer, dertil årstidens grøntsager, kartofler og en god sauce.

Fyldt kalkun og julekage

Til dessert kommer den klassiske engelske julekage “Christmas pudding” på bordet, naturligvis serveret med vanillesauce, som det hører sig til. Så selvom turen foregår med et arabisk selskab skal der ikke mangle julestemning ombord, for de som skal rejse i den kristne højtid. Gulf Air vil dog samtidig tilbyde en række andre valgmuligheder, hvis ikke julemenuen skulle friste. Således er der frit valg for alle passagerer. Gulf Air er det mindste af de tre toneangivende mellemøstlige selskaber, der flyver til København. Hvor både Qatar Airways og Emirates bruger meget krudt på at være synlige i markedet, så holder Gulf Air lav profil. Selskabet flyver fra København til Bahrain daglig og derfra videre til en lang række destinationer i Mellemøsten, samt til Indien, Afrika og Asien, bl.a. Bangkok i Thailand og Manilla i Filipinerne.


Posted

in

by