RSS

BREAKING NEWS

Endnu mere Turkish Airlines fra København

Af Kenneth Karskov // Turkish Airlines er et selskab, der ofte glider under radaren i Københavns Lufthavn, hvor det er selskaber som Qatar Airways, Emirates, Norwegian og SAS, der ofte stjæler overskrifterne. Det tyrkiske flyselskab udvider dog hele tiden …

Se billederne: Her er den nye Airbus A220

Af Kenneth Karskov // Airbus har navngivet flyfabrikkens seneste skud på stammen. Det nyeste medlem af Airbus familien kommer til at hedde... tadaa... Airbus A220. Der er tale om et passagerfly med plads til mellem 100 og 160 passagerer, og dermed kommer A…

Ny Dreamliner rute til København

Af Kenneth Karskov // ]>Københavns Lufthavn får ny Dreamliner-rute - endda med et helt nyt selskab. Det e…

  • 1
  • 2
  • 3

Hvor mange kufferter må du gratis have med til Nordamerika, når du flyver i Economy Class?

Af Kenneth Karskov

I de gode gamle dage tilbød alle flyselskaber, at rejsende til og fra USA måtte medbringe to kufferter á 32 kg. hver – selv på Economy Class!

Så blev det skåret ned til to kufferter á max. 23 kg. stykket. Stadigvæk generøst, men dog med lidt færre kilo i hvert stykke bagage. Det blev senere til blot en enkelt gratis kuffert hos f.eks. SAS, British Airways og Lufthansa, hvilket skabte furore på internationale flyfora.

Nu kommer Norwegian så og opkræver betaling for alle kufferter. Hos det norske lavprisselskab er der ingen gratis bagage inkluderet i billettens pris, så her klapper fælden ved det allerførste stykke bagage.

Herunder kan du se, hvor meget bagage du må have med på turen til og fra USA, hvis du rejser i Economy Class.

Så meget bagage må du have med til USA

Icelandair: 1 gratis kuffert på max. 23 kg. (læs mere)
SAS: 1 gratis kuffert på max. 23 kg. (læs mere)
Lufthansa: 1 gratis kuffert på max. 23 kg. (læs mere)
British Airways: 1 kuffert på max. 23 kg. (læs mere)
Finnair: 1 kuffert på max. 23 kg. (læs mere)
KLM: 1 gratis kuffert på max. 23 kl. (læs mere)
Air France: 1 gratis kuffert på max 23 kg. (læs mere)
Norwegian: Ingen gratis bagage (læs mere)

Således kunne dette fint være et eksempel på, hvordan flybranchen udvikler sig. Der bliver skåret i servicen alle steder – i den forstand at de ting som tidligere var inkluderet i billettens pris, nu koster ekstra.

Pønser du på at transportere store mængder bagage, f.eks. ved længere ophold, så er det ikke ligegyldigt hvem du flyver med. En ekstra kuffert kan hurtigt koste rigtigt mange penge hos selskaberne.

Hos SAS koster ekstra bagage fra kr. 630,- hver vej (!) når turen går til USA, og prisen stiger med vægten og størrelsen på kufferten.