Icelandair bestiller 12 nye Boeing fly

Af Kenneth Karskov
Icelandair var en af de første flyselskaber til at bestille Boeings nye Dreamliner fly, men undervejs i de lange forsinkelser under udviklingen af Dreamliner flyet, ombestemte Icelandair sig. Drømmeflyet var alligevel ikke det rette til islændingenes forretning, og de solgte rettighederne til Dreamliner flyet videre til Norwegian. Således vil rygtet vide, at Icelandair faktisk tjente en god del penge på at handle med et par fly som selskabet aldrig nåede at få leveret (for Norwegian gjaldt det om at komme foran i køen, så nordmændene kan få leveret deres Dreamliner fly hurtigst muligt, da disse er grundlaget for Norwegians long-haul lavprissatsning). [caption id="attachment_3573" align="alignleft" width="300" caption="Icelandair bestiller 12 nye Boeing fly"][/caption] Icelandair har for nuværende en flåde bestående udelukkende af Boeing 757, som er perfekte til den islandske forretningsmodel. Et fly der hverken er for stort eller for lille, som kan fragte det rette antal passagerer fra Europa til USA via Reykjavik.

Et offensivt træk

Disse fly er dog typisk over 20 år gamle og derfor skal der nye maskiner i flåden, da vedlighold på de ældste af maskinerne begynder at løbe op. Så nu har Icelandair bestilt 12 nye fly af typen 737 MAX8 og 737 MAX9 med forkøbsret til yderligere 12 fly, og første levering er planlagt til 2018. Boeing 737 MAX er en ny, forbedret version af den klassiske Boeing 737 med en forbedret rækkebvidde. Således er det et fremragende supplement til Icelandairs eksisterende flåde af Boeing 757 fly, der dog vil forblive i flåden. Der er med andre ord tale om et offensivt træk fra islændingene.

Pris 7 mia.

Prisen for de 12 nye fly er ifølge Boeings prisliste 7 milliarder danske kroner. Det er dog uden tvivl givet rabat, men den reelle købspris er ikke offentliggjort. Icelandair har bestilt otte Boeing 737 MAX8 fly som rummer 153 passagerer i Icelandairs konfiguration samt fire styks Boeing 737 MAX9 fly til 172 passagerer. Til sammenligning har Icelandairs nuværende Boeing 757-200 plads til 183 passagerer. Den nye 737 MAX giver en brændstofbesparelse på 13% i forhold til den nuværende 737, og over 20% i forhold til Icelandairs nuværende flyflåde udregnet pr. sæde ombord. Rækkevidden for Boeing 737 MAX tillader Icelandair at bruge den til destinationer på begge sider af af Atlanten. Ifølge Icelandair skal det give flere afgange og nye destinationer efterhånden som de nye fly bliver leveret.


Posted

in

by

Tags: