Af Kenneth Karskov

Efter at have stået på jorden i tre måneder, så rapporteres Boeings Dreamliner fly nu at være i luften igen. Star Alliance medlemmet Ethipoan Airlines var det første afrikanske flyselskab med en Boeing 787 Dreamliner, og nu er selskabet også de første til at få mareridtsflyet på vingerne igen.

Med nye brandsikrede lithium-ion batterier installeret, fløj en Ethiopian Airlines Boeing 787 Dreamliner fra Addis Ababa til Nairobi lørdag d. 27. april. Boeing meddeler, at de vil genoptage leveringer af Dreamliner fly i løbet af maj. Således skulle også Norwegian kunne modtage deres Dreamliner fly.

Ethiopian Airlines har som første selskab haft Dreamliner flyet på vingerne

By Kenneth

Kenneth Karskov er journalist, radiovært og eventyrer. Han har skrevet om rejser i 20 år for de største aviser, magasiner og på Flybranchen.dk