Engelsk og spansk base giver Norwegian høj passagervækst

Af Kenneth Karskov
To nye baser i England og Spanien og en masse nye ruter har givet Norwegian en passagervækst på 27% i april. I reelle tal fløj 1.710.279 passagerer med Norwegian i april måned i år, hvilket er påvirket af påsken. Samtidig blev flytilbuddet fra bl.a. Danmark næsten fordoblet sammenlignet med april sidste år, og i alt steg kapaciteten med 40%. [caption id="attachment_2335" align="alignleft" width="280" caption="Stor vækst i Norwegian"][/caption]

Kæmpe udfordring

I samme åndedrag har Norwegian taget hul på en kæmpe udfordring i form af 10 nye direkte ruter ud fra London Gatwick, hvoraf flere går helt uden om Norden. Her skal briterne lokkes til bl.a. Spanien med lave priser og i direkte konkurrence med easyJet. ”I en opstartsfase er det ventet, at vi vil se stærk produktionsøgning, kraftig passagervækst og noget lavere priser på de nyeste opstartsruter. For os er det vigtigt, at kunderne prøver os og bliver bekendt med os. Så kommer de tilbage og udgør et trofast kundegrundlag fremover,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos. I Spanien har Norwegian baser i Málaga, Alicante og Las Palmas, og Tenerife er påtegnebrættet fra efteråret.


Posted

in

by