Norwegian starter flyvninger fra Tyskland

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Du kan godt begynde at glemme alt om det norske lavprisselskab Norwegian, for udover navnet, er der ikke meget norsk tilbage over selskabets aktiviteter.

Norwegian spreder sig over en større og større del af Europa, og ikke nok med at de flyver en række ruter fra London til Spanien helt uden om Skandinavien, nu kommer også en række ruter fra Tyskland til Spanien.

Ekspansion udenfor Norden

I dag annoncerede Norwegians adm. dir. Bjørn Kjos, at Norwegian fra efteråret starter nye ruter fra Hamborg, Køln og München til en række spanske rejsmål.

”Ekspansionen på det tyske marked er en del af vores fremtidige strategi for at fremme vores tilstedeværelse uden for Norden for at møde den stærke konkurrence i europæisk luftfart,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

Det er en dristig plan, for det er mange fronter selskabet kæmper på samtidig. London flyvningerne i skarp konkurrencen med bl.a. easyJet, langdistanceflyvningerne til New York, Bangkok og Fort Lauderdale og nu også et tysk eventyr.

Norwegian vil flyve fra Hamborg og Køln til de spanske destinationer Malaga, Alicante, Gran Canaria og Tenerife. Fra München tilbyder Norwegian flyvninger til Malaga, Alicante og Tenerife. De nye ruter starter i oktober 2013.

Norwegian tager kampen op på det tyske marked

Norwegian tager kampen op på det tyske marked