Israel og EU underskriver en ”open skies” aftale, hvilket vil give flere muligheder for at komme til Israel – og ikke mindst billigere flybilletter. Hidtil har flyvninger mellem EU og Israel været stærkt reguleret, og et af resultaterne af en “open skies” aftalen er, at lavprisflyselskaberne nu vil kunne flyve til Israel. Aftalen træder i kraft i 2018 og forventes at øge strømmen af turister og forretningsrejsende i begge retninger. Så alt burde være fryd og gammen – men sådan er det ikke.
Ekstra sikkerhedskrav
[caption id="attachment_4388" align="alignright" width="230" caption="Flybilletter til Israel bliver billigere"]
[/caption]
Israels flyselskaber – EL AL, Arkia og Israir – har krav om ekstra sikkerhed på deres flyvninger, hvilket fordyrer operationen. Dette krav gælder også på ude-destinationer, og giver dermed ekstra omkostninger i forhold til de europæiske selskaber, som ikke er pålagt disse sikkerhedsforanstaltnigner.
Derfor er den israelske stat nu gået ind og tilbyder at dække de ekstra omkostninger på ude-destinationerne.
Der er også en anden grund til at Open Skies aftalen skaber utryghed i Israel. For ingen af de israelske selskaber har ry for at være veldrevne, og de er fuldt ud bevidste om, at de kan matche de lave omkostninger hos f.eks. Ryanair og easyJet.