Billigere flybilletter til Israel

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Israel og EU underskriver en ”open skies” aftale, hvilket vil give flere muligheder for at komme til Israel – og ikke mindst billigere flybilletter.

Hidtil har flyvninger mellem EU og Israel været stærkt reguleret, og et af resultaterne af en “open skies” aftalen er, at lavprisflyselskaberne nu vil kunne flyve til Israel.

Aftalen træder i kraft i 2018 og forventes at øge strømmen af turister og forretningsrejsende i begge retninger. Så alt burde være fryd og gammen – men sådan er det ikke.

Ekstra sikkerhedskrav

Flybilletter til Israel bliver billigere

Israels flyselskaber – EL AL, Arkia og Israir – har krav om ekstra sikkerhed på deres flyvninger, hvilket fordyrer operationen. Dette krav gælder også på ude-destinationer, og giver dermed ekstra omkostninger i forhold til de europæiske selskaber, som ikke er pålagt disse sikkerhedsforanstaltnigner.

Derfor er den israelske stat nu gået ind og tilbyder at dække de ekstra omkostninger på ude-destinationerne.

Der er også en anden grund til at Open Skies aftalen skaber utryghed i Israel. For ingen af de israelske selskaber har ry for at være veldrevne, og de er fuldt ud bevidste om, at de kan matche de lave omkostninger hos f.eks. Ryanair og easyJet.

Israelsk frygt

Begynder lavprisselskaberne først at flyve til Israel til billige priser, så er de israelske selskaber i endnu større problemer og – frygter israelerne – endda potentielt truet på livet. Det var det samme som skete for flere store, hæderkronede europæiske selskaber, da europæisk luftrum blev dereguleret i 90’erne, hvilket har betydet et farvel til bl.a. Swissair, Sabena, Malev og andre.

Derfor møder Open Skies aftalen modstand. På trods af løftet om billige flybilletter til Israel.