RSS

BREAKING NEWS

Nu kan du flyve fra Odense til København - men det er rasende dyrt (og kun én dag)

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Primera Air har lagt en enkelt afgang op mellem Odense og København, så du kan genopleve tiden før Storebæltsforbindelsen, hvor det ikke var unormalt for travle forretningsfolk at flyve indenrigs mellem hovedstaden og Danmar…

Åh nej... vandflyet København-Aarhus er truet!

Af Kenneth Karskov // En manglende tilladelse kan blive enden på en af de mest charmerende indslag i dansk luftfart, nemlig vandflyveren mellem København og Aarhus. "Vi søgte i januar 2017 om permanente tilladelser til at flyve på vores vandflyvepladser, o…

Ny rute fra CPH til historisk fransk by

Af Kenneth Karskov // Lavprisselskabet Transavia vil forbinde København med det vestlige Frankrig, og fra næste forår lancere flyvninger til en destination, som ingen andre flyver til i øjeblikket. Dermed får de rejselystne en ny destination at flyve til i de…

  • 1
  • 2
  • 3

Finnair giver “garanti” for flade senge til udvalgte rejsemål

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Finnair dedikerer fly med flade senge i Business Class til særlige ruter. Ni ruter vil få full-flat sæder, og New York og Tokyo står først for.

Finnairs Business Class er kåret som nordens bedste, men ikke alle Finnairs fly har de nye full-flat Business Class sæder installeret. Således har det været svært for kunderne at vide, hvilket produkt de kunne forvente på de lange oversøiske flyrejser.

Det vil Finnair nu råde bod på, og fra 1. april 2014 vil selskabet dedikere flyene med de nye sæder til ni særlige ruter. I første omgang New York og Tokyo, fra 1. maj omfatter “garantien” Beijing i Kina og Seoul i Sydkorea, og fra 1. juni bliver det udvidet til også at gælde Hanoi, Hong Kong, Nagoya, Osaka og Shanghai.

Det betyder samtidig, at de rejsende med Finnair til til bl.a. Bangkok, Singapore og Delhi IKKE vil få de nye Business Class sæder i denne omgang.

De nye sæder findes allerede på fire af Finnairs Airbus A330, og giver Business Class passageren en 180 grader flad og to meget lang seng. Sæderne er en del af Finnairs omfattende 215 millioner kroner dyre retrofit-program, der skal sikre nye kabiner på Finnairs Airbus A330 og A340.

Planen er 12 af Finnairs flåde på15 Airbus A330 og A340 skal have de nye sæder. Tre ældre maskiner vil ikke gå opgraderet deres kabiner, da disse tre maskiner bliver de første som Finnair skiller sig af med, når selskabet modtager nye Airbus A350 XWB i anden halvdel af 2015.

Derfor vil forsikringen om helt flade senge på Business Class være omfattet af et lille “men”, for tekniske problemer betyde, at Finnair må skifte et fly ud og sætte et af de ældre fly ind som erstatning. Her vil kunderne opleve en Business Class kabine, hvor stolene nok kan foldes ud til en seng, men dog ikke en 180 grader flad seng.