Her er Lufthansas Premium Economy

Af Kenneth Karskov
Premium Economy er den populære klasse et sted mellem almindelig økonomiklasse og den dyre Business Class. Længe har “mellemklassen” været populær hos British Airways, Air France, SAS, Virgin Atlantic, Cathay Pacific og flere andre selskaber, og efter et langt tilløb følger tyskerne endelig trop. Sammenlignet med “almindelig” Economy Class hos Lufthansa, tilbyder selskabets Premium Economy halvanden gang så meget plads. – 3 cm bredere sæde – Eget armlæn i begge sider – 10 cm mere plads i bredden – Sædet kan lænes længere tilbage – Mere benplads: 38 tommer (97 cm) mellem sæderne (mod 32 tommer på Economy Class) Lufthansa Premium Economy 2

Dobbelt pris

Forvent dog også at halvanden gang så megen plads koster ca. det dobbelte af en almindelig økonomiklasse billet. Lufthansa angiver selv, at Premium Economy vil være i snit ca. 600 Euro (ca. 4.500,- danske kroner) dyrere tur/retur til New York i forhold til almindelig Economy Class. Derudover får du en ekstra kuffert på 23 kg. med i prisen, bedre mad serveret på rigtigt porcelæn og større tv-skærm. Lufthansa følger samme skabelon som bl.a. Air France og Thai, når det kommer til lounge adgang for Premium Economy. Vil du have ind i Lufthansas Business Lounges kan du købe dig adgang for EUR 25 (ca. 190 DKK) ekstra, hvis du har en Premium Economy billet. Premium Economy bliver i første omgang installeret på Lufthansas Boeing 747-8, og første tur med kunder i den nye kabine vil finde sted i november 2014. Lufthansa Premium EconomyLufthansa Premium Economy


Posted

in

by