Hamad International Airport Doha

Ny Doha lufthavn slår dørene op

Fra d. 27. maj får passagerer med Qatar Airways glæde af Dohas nye lufthavn, Hamad International Airport (HIA). Den nye lufthavn, som ligger 4 km fra den gamle lufthavn, er i første omgang designet til at tage imod 30 millioner passagerer pr. år.

Hamad International Airports terminalbygning er 600.000 kvadratmeter stor med imponerende arkitektur, naturligt lysindfald og en stor mængde kunst skabt specielt til lufthavnen. Bygningen ligger ved Den Arabiske Golf, og arkitekturen er inspireret af havets rullende bølger.

Den energibesparende hovedterminal er lavet i et solresistentmateriale med fremspring, der giver skygge og beskytter mod solens varme og dermed minimerer energiforbruget.Bygningen er også udstyret med skærme, der justerer belysningen i henhold til det naturlige lys.

Hamad International Airport har 138 check-in skranker – 108 skranker til passagerer på Qatar Airways Economy Class og passagerer, der rejser med andre flyselskaber, 16 skranker til Qatar Airways Business Class og 14 skranker til passagerer på Qatar Airways First Class.


Posted

in

by