Finnair sætter sig på Rusland

Af Kenneth Karskov

Mens Rusland generelt nyder dårlig omtale i de europæiske medier kølvandet på krisen i Ukraine, så stopper det ikke trafikken til og fra det store land.

Finnair åbner denne sommer for det russiske landkort med helt nye ruter til Samara, Kazan og Nizhny Novgorod. Tre kendte og historiske omdrejningspunkter ved Europas længste flod, Volga.

”Finnair kan nu tilbyde nogle af markedets bedste forbindelser til Rusland. Det er en stor glæde at have syv non-stop destinationer i Rusland via Helsinki med gode forbindelser fra København. Finnair er ikke bare et førende flyselskab i Asien. Vi er det også snart i Rusland,” siger Robert Öhrnberg, Finnair landechef i Danmark.

3 nye russiske destinationer

Finnair flyver i forvejen til store russiske destinationer med Skt. Petersborg med to daglige afgange og ni ugentlige afgange til Moskva (Sheremetyevo), samt fire ugentlige flyvninger til Yekaterinburg. De tre nye destinationer er:
  • Nizhny Novgorod med 1,2 millioner indbyggere er et voksende IT-centrum, og det administrative center for Volga-distriktet
  • Kazan er med 1,1 millioner indbyggere er den multietniske hovedstad for republikken Tatarstan
  • Samara har også 1,1 millioner indbyggere, og er et industrielt omdrejningspunkt i det sydlige Rusland, særligt kendt for luftfartsindustri

Ruteflyvningen til Nizhny Novgorod International Airport (lufthavnskode: GOJ) begynder 25. juli, Samara’s Kurumoch International Airport (lufthavnskode:KUF) kommer på plakaten fra 7. august, og så rykker Finnair til Kazan International Airport (lufthavnskode: KZN) fra 18. august.

Ruterne til Samara, Kazan og Nizhny Novgorod flyves med Embraer E190, som opereres for Finnair af Flybe Finland.


Posted

in

by