Så er flyvningerne mellem London og USA er i gang

Af Kenneth Karskov
Norwegian har taget hul på selskabets satsning på et af de hårdeste markeder overhovedet: Flyvninger mellem London og USA. Det markerer samtidig, at Norwegian globale satsning for alvor er i gang, idet første fly fra London Gatwick til Los Angeles afgik onsdag, første flyvning til New York igår og første afgang fra London til Fort Lauderdale er i dag.

Næsten fyldte fly

Norwegian meddeler, at næsten alle de 291 sæder i selskabets 787 Dreamliner er booket på åbningsflyvningerne til Los Angeles, New York og Fort Lauderdale. ”Lanceringen af langdistanceruter fra London Gatwick er en vigtig del af Norwegians globale vækststrategi og om et par år står langdistanceruter fra Spanien for tur. Det transatlantiske marked har alt for længe været domineret af nogle få, store selskaber med dyre billetter og begrænset fleksibilitet,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

“Kjos you’re worth it”

Åbningen af ruten blev markeret med festivitas i lufthavnen inden afgang, bl.a. en kage med en variation af det gamle L’Oreal slogan, nemlig “Kjos you’re worth it” med henvisning til Norwegians direktør. I 2013 lancerede Norwegian som den eneste lavprisaktør langdistanceruter mellem USA og Skandinavien og Asien og Skandinavien, og i år forventer Norwegian at flyve en million passagerer til og fra USA. Norwegian har i dag syv 787 Dreamlinere i drift og vil i 2018 have en flåde med i alt 17 Dreamliner fly. [caption id="attachment_5382" align="alignnone" width="699"]Norwegian Kjos You're Worth It “Kjos you’re worth it” står der på kagen med henvisning til Norwegians direktør, Bjørn Kjos[/caption]  


Posted

in

by