Brussels Airlines rykker ind i Billund

Af Kenneth Karskov
Det belgiske Star Alliance medlem rykker ind i Billund Lufthavn med daglige flyvninger til Bruxelles fra d. 29. marts 2015. Det delvist Lufthansa-ejede selskab vil flyve to daglige rundture mellem Billund og Bruxelles. Flyvningerne er tilrettelagt således, at der kan forbindes med flyvninger til Europa, Afrika og USA. “Vi glæder os til at kunne tilbyde jyderne  en ny rute, som giver flere muligheder, når de skal til Bruxelles og videre ud i verden. Priserne starter så lavt som kr. 665,- for en returbillet til Bruxelles” siger Helle Lydum Pedersen, Regional Manager Nordics hos Brussels Airlines. Brussels Airlines er især stærke på Afrika med en række destinationer, som ellers er svære at nå. Ligeledes har selskabet et veludviklet rutenetværk i Europa, og det bliver således endnu nemmere for jyderne at komme hurtigt ud i verden – udenom Københavns Lufthavn. Brussels AIrlines tilbyder tre forskellige klasser ombord på flyet, fra almindelig økonomiklasse (kaldet “Light&Relax”) over Premium Economy (“Flex&Fast) til Business Class (“Bizz&Class”). Tilmed har selskabet særlige billetter (“Check&Go”), hvor bagage ikke er inkluderet i prisen og derfor en tand billigere end almindelige økonomiklasse. Brussels Airlines kommer i direkte konkurrencen med det danske flyselskab SUN-AIR, der i forvejen flyver på ruten mellem Billund og Bruxelles i samarbejde med British Airways.


Posted

in

by