Til Nordkorea på Business Class

Af Kenneth Karskov
Det statslige nordkoreanske flyselskab Air Koryo introducerer en ny Business Class på selskabets ukrainsk producerede Antonov AN148-100B fly, skriver selskabet på dets Facebookprofil. Dermed er det muligt at ankomme til det kommunistiske Nordkorea i et behagelig lænestol allerforrest i flyet. Her er der nu installeret to rækker med to brede Business Class sæder i hver side af flyet. Air Koryo bruger flytypen på regionale ruter i Asien, bl.a. på ruten mellem Beijing i Kina og Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Denne rute er den mest populære i Air Koryos netværk, og den rute som de fleste rejsende benytter sig af, når de skal ind i det lukkede Nordkorea. Air Koryo flyver til syv destinationer i Kina samt til Bangkok, Kuala Lumpur, Moskva, Vladivostok og Kuwait. Selskabet har en flåde bestående udelukkende af Antonov, Tupolev og Ilyushin fly.  
TAK…! Jeg fik en mail fra en flink norsk læser, der bemærkede, at jeg fejlagtigt havde omtalt Antonov som en russisk flyproducent i denne artikel. Antonov er retteligt ukrainsk, så det er nu rettet. Desværre fik jeg ved et uheld slettet mailen, før jeg kunne nå at sige tak til læseren. Så kære norske ven, hvis du læser dette: Tak!
 


Posted

in

by