Af Kenneth Karskov
Finnair sætter sig endnu tungere på Asien med ny sæsonrute til Vietnam. Denne gang går turen til den sydende millionby Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) i det sydlige Vietnam.
Tidligere har Finnair betjent den vietnamesiske hovedstad Hanoi som sæsonrute, men i år skifter det finske flyselskab fra nord til syd. Finnair vil flyve ruten mellem Helsinki og Ho Chi Minh City én gang om ugen i perioden 10. december 2015 til 24. marts 2016.
Vietnam oplever en stigende popularitet som rejseland, og Ho Chi Minh City er landets næststørste by med ni millioner indbyggere.
