Finnair til Chicago til sommer

Af Kenneth Karskov
I perioden 13. juni til 17. oktober 2015 vil Finnair flyve mellem Helsinki og Chicago med Airbus A330 med turistklasse og business class indrettet med “Full-flat”-sæder. Der bliver tre fly om ugen med fleksible forbindelser via Helsinki fra København. Fra Chicago er der gode flyforbindelser til resten af USA. Flyruten er en del af samarbejdet med British Airways, Iberia, American Airlines og US Airways. Det betyder, at passagerne selv kan blande deres eget mix blandt de fem flyselskaber for at opnå den bedste pris og tidsplan. Finnair flyver hver mandag, tirsdag og lørdag fra Helsinki med afgang kl. 17.25 og ankomst i Chicago kl. 18:40 lokal tid. Returrejsen afgår kl. 22.00 med ankomst til Helsinki kl. 14.50.


Posted

in

by