RSS

Strejken i Norwegian er slut

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Strejken blandt de skandinaviske piloter i Norwegian er slut. Lavprisselskabet og piloterne fandt endelig fælles fodslag efter 11 døgn med strejke og landede en aftale.

”Jeg er meget lettet over, at pilotstrejken nu er afblæst, og vores passager endelig kan føle sig sikre på, at vores fly snart vil afgå som normalt. Jeg er meget taknemmelig for den tålmodighed og støtte, vi har fået fra vores publikum,” siger Bjørn Kjos administrerende direktør i Norwegian Air Shuttle.

Norwegian meddeler, at det vil tage tid at komme tilbage i normal drift, og onsdag d. 11. marts vil mange af passagerer derfor blive berørt af eftervirkningerne af strejken. Det skyldes at hverken fly eller personale er i position i forhold til onsdagens trafik.

De fleste Norwegian ruter mellem Skandinavien og Spanien og mellem Skandinavien og London, går som normalt. Det samme gælder ruterne mellem Skandinavien og USA samt Skandinavien og Thailand.