Finnairs A350 til København

Af Kenneth Karskov
Finnair sender selskabets splinternye Airbus A350XWB på Europa turné, inden flyene skal piske frem og tilbage mellem Helsinki og Asien. Det betyder, at København får æren af det nye fly på to datoer i oktober måned. Planen med de korte Europa flyvninger er, at gøre personalet fortrolige med maskinen, inden den sendes på lange flyvninger til Asien fuld af passagerer. Finnair har allerede åbnet billetsalget for flyvninger til og fra København med A350XWB, der finder sted d. 8. og 18. oktober 2015. ”Det bliver virkelig spændende at vise flyet frem i København. Det noget helt specielt, når en helt ny generation af fly bliver bygget, og vi vil vise vores A350 XWB frem med stolthed,” siger Finnairs chef i Danmark, Robert Öhrnberg. Ruten mellem Helsinki og Shanghai i Kina er den første rute som fast vil blive fløjet af med Airbus A350 XWB. Premieredatoen er 25. oktober, og efterhånden som selskabet får flere af disse topmoderne fly vil Finnairs ruter til Beijing, Bangkok, Hongkong og Singapore også se den nye flytype. “Vores A350 investering er den største i selskabets 92-årige historie, og disse fly bliver rygraden på vores langdistance-ruter i mange år frem”, siger Finnairs CEO, Pekka Vauramo. Finnair har bestilt 19 fly af denne type og ventes at modtage de første fire inden udgangen af 2015. Finnair A350 XWB Economy Class Cabin 04 LR Herover – og under: Finnair A350 XWB Economy Class kabine Finnair A350 XWB Economy Class Cabin 03 LR Herunder: Finnair A350 XWB Business Class sæde Finnair A350 XWB Business Class Cabin 03 seat LR Finnair A350 XWB Business Class kabine Finnair A350 XWB Business Class Cabin 02 sunset LR-2


Posted

in

by