Norwegian lander i Dansk Vestindien

Af Kenneth Karskov
Fredag morgen lettede første Norwegian fly med kurs mod de Vestindiske Øer. Det er første gang, at et rutefly tager turen fra København til den tidligere danske koloni. Der er afgang én gang om ugen fra København – hver fredag – og turen inkluderer én kort mellemlanding i Puerto Rico. Efter 13 timers flyvning vil det endeligt være muligt for passagererne at betræde jorden på de tidligere danske øer. Første flyvning til Sankt Croix var med tre tre danske piloter i cockpittet. “Det er en stor ting for os at flyve denne første tur over mod Sankt Croix. Vi har alle tre glædet os rigtig meget til at denne flyvning og til også at byde en masse glade passagerer velkommen om bord i vores nye 787 Dreamliner,” siger Michael Nybo, kaptajn i Norwegian, der var første danske Dreamliner-pilot nogensinde. Igennem årene har Danmark været storleverandør af turister til Dansk Vestindien, og faktisk udgør Danmark det næststørste turistmarked på øerne kun overgået af USA. Det forventes at op mod 25.000 danskere vil finde vej til den caribiske øgruppe i 2017.


Posted

in

by