easyJets flåde består udelukkende af Airbus fly (foto: easyJet)

Ny rute til Frankrigs gastronomiske hovedstad

Af Kenneth Karskov
easyJet åbner direkte rute mellem København og Lyon, Frankrigs næststørste by og gastronomiske hovedstad. ”Foruden sit ry som verdens gastronomiske hovedstad har Lyon også et blomstrende forretningsmiljø, og mange internationale virksomheder inden for medicinal-, cleantech-, kemi- og handelsindustrien har hovedkvarter i byen” siger William Vet, Commercial Manager for easyJet i Danmark. Lyon er et mekka for madinteresserede med en række fascinerende markeder, nogle af verdens bedste kokke og hjemsted for ‘Bocuse d’or’ konkurrencen, den uofficielle VM i kokkekunst. ”Lyon er en fantastisk by. Intet mindre. Der er små madmarkeder, hyggelige gader og så er byen i en gastronomisk liga, som kun København kan måle sig med,” siger Francis Cardenau, fransk mesterkok, der sidste år åbnede en filial af Le Sommelier i Københavns Lufthavn. easyJet åbner den nye rute 16. april 2016 med tre ugentlige afgange. Turen fra København til Lyon tager to timer, men skærer adskillige timer af rejsen i forhold til i dag, hvor turen kræver en mellemlanding i en af de store europæiske lufthavne.


Posted

in

by

Tags: