Flyselskabet Icelandair har ellers stædigt holdt fast i en strategi med kun én flytype til hele rutenetværket, hvad enten det var en destination i USA eller Europa: Boeing 757. Men det er nu slut. Hvor mange andre flyselskaber ellers råder over et væld af forskellige flytyper, så har Icelandair formået at drage fordel af kun at flyve Boeing 757. En hel flåde af samme model betyder, at det bliver nemmere for teknikerne, som kun være eksperter i en model, nemt at træne piloter og personale og nemt for kunderne at vide, hvad de kan forvente af oplevelsen om bord. Problemet er, at Boeing 757 er en gammel flytype, og produktionen af maskinen stoppede i 2004. Dertil kommer, at det er en flytype med kun én midtergang og maksimalt 222 passagerer (se flytyperne her: Det er lige i underkanten til de mest populære ruter, f.eks. København og New York, og derfor bringer Icelandair nu en ny flytype i spil: Boeing 767-300ER, der kan tage 262 passagerer. Netop de to flytyper – Boeing 757 og 767 – er udviklet, så de har en hel del fælles komponenter til fælles, og det således er muligt at blive uddannet til begge typer på én licens. Så flyselskabet beholder stordriftsfordelene, selvom de tager en anden type ind.

