Icelandairs “nye” fly på vingerne

Af Kenneth Karskov
Flyselskabet Icelandair har ellers stædigt holdt fast i en strategi med kun én flytype til hele rutenetværket, hvad enten det var en destination i USA eller Europa: Boeing 757. Men det er nu slut. Hvor mange andre flyselskaber ellers råder over et væld af forskellige flytyper, så har Icelandair formået at drage fordel af kun at flyve Boeing 757. En hel flåde af samme model betyder, at det bliver nemmere for teknikerne, som kun være eksperter i en model, nemt at træne piloter og personale og nemt for kunderne at vide, hvad de kan forvente af oplevelsen om bord. Problemet er, at Boeing 757 er en gammel flytype, og produktionen af maskinen stoppede i 2004. Dertil kommer, at det er en flytype med kun én midtergang og maksimalt 222 passagerer (se flytyperne her: Det er lige i underkanten til de mest populære ruter, f.eks. København og New York, og derfor bringer Icelandair nu en ny flytype i spil: Boeing 767-300ER, der kan tage 262 passagerer. Netop de to flytyper – Boeing 757 og 767 – er udviklet, så de har en hel del fælles komponenter til fælles, og det således er muligt at blive uddannet til begge typer på én licens. Så flyselskabet beholder stordriftsfordelene, selvom de tager en anden type ind. Icelandair-767-cabin For passagererne betyder det nye fly, at der kommer mere rummelighed i kabinen med to midtergange. Sæderne er opstillet 2-3-2 på Economy og Economy Comfort og 2-1-2 på Saga Class (se seat map under artiklen) De to nye maskiner er dog ikke fabriksnye som sådan, så Icelandair har gennemrenoveret flyene, installeret nye sæder og skærme i alle sæderne, stemningslys i kabinen og gate-to-gate Wi-Fi. Således er de fuldstændig magen til selskabets andre fly indvendigt. Det første af Icelandairs to nye Boeing 767 fly lettede i første uge af maj og det andet er i luften 15. maj. De to fly bliver anvendt på udvalgte ruter fra Island til New York (JFK), Chicago (ORD) og Boston i USA og til London, København og Amsterdam i Europa. Icelandairs flåde er dermed oppe på 28 fly: To Boeing 767 og 26 Boeing 757. Selskabet har bestilet en række helt nye fly fra Boeing i form af Boeing 737 MAX8 og MAX9, som de forventer at modtage de første eksemplarer af i 2018. IcelandairBoeingSeatMap_767_300Kilde: http://www.icelandair.dk/information/about-icelandair/our-fleet/


Posted

in

by