Lounge: SAS Lounge i Newark, New York

Af Kenneth Karskov
SAS har ikke kun egen lounge i de store skandinaviske byer, men også Paris, Chicago og New York. Alle SAS afgange fra New York til København, Oslo eller Stockholm afgår fra New Yorks Newark lufthavns Terminal B. Det er også her, at SAS Loungen findes – helt præcist i Satellite B3 ved gate 60. Her er der adgang for passagerer på SAS Plus og SAS Business på afgangene til København, Stockholm eller Oslo, og desuden har rejsende med enten EuroBonus guld- eller diamantkort samt Star Alliance Gold Card holdere adgang til faciliteterne. SAS-Newark-Business-Class-Lounge-Buffet SAS Loungen i New Yorks Newark lufthavn er indrettet i den velkendte skandinaviske stil og byder på lette retter og lidt at drikke inden afgang. Øl, vin og spiritus er altsammen uden beregning. Her er flere forskellige typer pladser med sofapladser til de som vil slappe af, højborde til en hurtig bid brød og arbejdsborde til de som skal have lidt fra hånden inden flyrejsen. Maden er anrettet på en buffet, og selvom det ikke er det store kolde bord, så er det fint muligt at få et let måltid inden afgang. SAS-Newark-Business-Class-Lounge-food-offerings Flere passagerer vælger således at spise let i loungen, springe aftenmåltidet over på flyet og så nøjes med morgenmad inden landing. Således kan de maksimere søvnen undervejs og få flest mulige timers afslapning ud af flyveture. Her er desuden gratis trådløst internet, så det er muligt at få sparket de sidste emails afsted inden afrejse. Her findes også skandinaviske aviser til de som måtte trænge til lidt lokale nyheder hjemmefra. SAS loungen ligger lidt skjult for enden af en gang og kan være svær at skimte i skyndingen igennem Newark lufthavnen. Den er placeret skråt overfor Lufthansas lounge, som umiddelbart er nemmere at få øje på. Kig efter indgangen på billedet herunder for at finde den rette lounge. SAS-Lounge-New-York-Newark-airport

Flybranchen.dk var inviteret af SAS

 


Posted

in

by