RSS

BREAKING NEWS

Nu kan du flyve fra Odense til København - men det er rasende dyrt (og kun én dag)

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Primera Air har lagt en enkelt afgang op mellem Odense og København, så du kan genopleve tiden før Storebæltsforbindelsen, hvor det ikke var unormalt for travle forretningsfolk at flyve indenrigs mellem hovedstaden og Danmar…

Åh nej... vandflyet København-Aarhus er truet!

Af Kenneth Karskov // En manglende tilladelse kan blive enden på en af de mest charmerende indslag i dansk luftfart, nemlig vandflyveren mellem København og Aarhus. "Vi søgte i januar 2017 om permanente tilladelser til at flyve på vores vandflyvepladser, o…

Ny rute fra CPH til historisk fransk by

Af Kenneth Karskov // Lavprisselskabet Transavia vil forbinde København med det vestlige Frankrig, og fra næste forår lancere flyvninger til en destination, som ingen andre flyver til i øjeblikket. Dermed får de rejselystne en ny destination at flyve til i de…

  • 1
  • 2
  • 3

Emirates åbner loungen for Economy Class passagerer

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Nu bliver det muligt for passagerer på Economy Class at komme i loungen i Dubai. Flyselskabet vil åbne dørene til det store lounge kompleks i lufthavnen for alle rejsende, så det fremover ikke kun er for Business og First Class passagerer.

For rejsende på økonomiklasse vil der dog være to krav.

Det første er medlemskab af Emirates’ bonusprogram Skywards. For at opfylde dette kriterium er det rigeligt blot at være medlem, så der er altså ikke krav om hverken sølv-, guld- eller platinkort (disse kort giver gratis adgang til loungen).

Det andet krav er kolde kontanter. For rejsende på Economy Class koster det 100 USD (ca. 695 danske kroner) at komme ind i Business Class loungen og 200 USD (ca. 1390 danske kroner) at få adgang til First Class loungen. Der vil være mulighed for at tilbringe fire timer i loungen med dette tilbud.

Emirates har i alt syv lounges fordelt i Dubai lufthavn, som alle tilbyder spisning, afslapning og bar. Det betyder, at ventetiden i Dubai lufthavn fremover kan tilbringes i en lykkerus af frit flydende Möet og Chandon champagne i en atmosfære af fred og ro, som ikke findes i resten af den hektiske storlufthavn.

Economy Class passagererne vil fremover have mulighed for at gå i loungen (foto: Kenneth Karskov)

Economy Class passagerer hos Emirates vil fremover have mulighed for at gå i loungen i Dubai