Norwegian åbner til græsk ferieø

Af Kenneth Karskov
Det er sæson for annoncering af sommerruter, og i løbet af de næste måneder vil flyselskaberne byde ind med annonceringer af flyvninger, der står på i kortere perioder i løbet af sommerferien. Således bringer Norwegian en ny græsk destination på banen i form af den ferieø Lefkas. ”Lefkas er en charmerende ø, der tilbyder sine besøgende fantastiske og solsikre oplevelser, og vi har stor tro på, at ruten bliver en succes. Vi glæder os til at byde vores danske sommerferierejsende velkommen om bord”, siger Norwegians kommercielle direktør Thomas Ramdahl. Lefkas – også kendt som Lefkada eller på græsk Λευκάδα – ligger i det Ioniske Hav på Grækenlands vestkyst. Udover den nye rute til Lefkas øger Norwegian antallet af afgange på en anden sommerrute, nemlig til Varna i Bulgarien. Videre vil Norwegian også i årets sommerprogram øge antallet af afgange på andre populære ruter, hvilket betyder flere dage om ugen med to daglige rundture til Mallorca og tre gange dagligt til Barcelona. Andre destinationer, som Norwegian øger antallet af afgange til er Oslo, Stockholm, Helsinki, Tenerife, Amsterdam og Split.


Posted

in

by