RSS

BREAKING NEWS

Flyselskab i betalingsstandsning

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Brasiliens fjerdestørste flyselskab er kommet så meget i problemer, at selskabet er gået i betalingsstandsning. Det er Avianca Brasil, som ikke længere kan betale regningerne. De brasilianske regler gør, at selskabet kan fortsætte fly…

SAS løfter Eurobonus med to nye features

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Fremover kan du samle bonuspoint med familie og venner, når du opsparer i SAS Eurobonus programmet. Den nye feature hedder "Point sharing", og er den ene af to nyheder fra SAS. Den anden nyskabelse er et livsvarigt guldkort, kaldet "L…

CPHs nyeste Kina-rute er i luften

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Den nye flyforbindelse mellem København og Chengdu i Kina er officielt åbnet. Lufthavnen havde inviteret på fint besøg til åbningen af ruten, så det første fly kunne komme afsted på fornemmeste vis. Erhvervsminister Rasmus Jarlov var dog…

For første gang i 6 år får alliance nyt medlem

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Det marrokanske flyselskab Royal Air Maroc træder ind i oneworld alliancen. Det er første gang i seks år, at der tilføjes et medlem til oneworld-familien og samtidig det første afrikanske flyselskab for alliancen. Oneworld er en klub …

Stort selskab forlader fly-alliance

Nyheder

Af Kenneth Karskov // 85 millioner årlige passagerer. Det tal alene gør China Southern Airlines til en magtfaktor i kinesisk luftfart og samtidig til et af de største flyselskaber flyselskaber verden, og det er dette kinesiske selskab, der vil forlade SkyTeam…

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Test: Air Astana – flyselskabet du ikke vidste, at du gerne ville rejse med

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Flyselskab: Air Astana
Rute: Astana (TSE) – Frankfurt FRA (KC 921)
Flytype: Boeing 767-300ER
Sæde: 1A

Astana er hovedstad i verdens niendestørste land, Kasakhstan. Byen var vært for verdensudstillingen EXPO 2017, hvor omkring to millioner rejsende kom til byen, og selvom en række flyselskaber har ruter til Kasakhstan, så ankom mange med det lokale flyselskab Air Astana.

Og det har de helt sikkert ikke været kede af.

Air Astana er et relativt ubeskrevet blad, men hos Skytrax er selskabet vurderet til fire ud af fem mulige stjerner. Dermed bliver oplevelsen bedømt til at være på niveau med f.eks. Emirates, Air France og Lufthansa, og det er måske ikke helt skævt.


Herover: Astana International Airport på en solskinsdag (foto: Kenneth Karskov)

Der er en flot blå himmel over Astanas internationale lufthavn denne lørdag eftermiddag. Lufthavnen er ikke ældre end fra 2005, men alligevel er de allerede ved at opføre en ny moderne terminal med glasfacade. Det er den sorte, moderne bygning i højre side af billedet herover (eller måske tydeligere på billedet herunder).

Pladsen foran terminalen er domineret af flyene fra Air Astana, som står for størstedelen af trafikken til Kasakhstan. Her står dog parkeret maskiner fra Etihad og Ukraine International Airways ved lufthavnens gates.

Herover: Air Astana Boeing 757 foran den nye lufthavnsterminal (foto: Kenneth Karskov)

Air Astana – eller Эйр Астана på kasakhisk – bestyrer lufthavnens eneste lounge, Shanyrak Lounge, og det er kun en Business Class billet, som giver adgang hertil – og altså hverken Diners Club eller Priority Pass. I loungen findes lette retter samt varme og kolde drikke, inklusive øl, vin og spitirus.

Ved gaten står en af Air Astanas tre Boeing 767-300ER, som vil tilbagelægge ruten til Frankfurt på lige under seks timer. Ruten til Tyskland flyves i sommermånederne med Boeing 767-300ER med plads til 30 Business Class passagerer og 193 Economy Class passagerer (mens det om vinteren er en Boeing 757, som selskabet bruger).

Herover: Air Astana Business Class på Boeing 767-300ER (foto: Kenneth Karskov)

Lokal musik spiller over flyets højttalere, mens folk finder sig godt til rette på det nyindrettede Boeing-fly. Der travlhed i kabinen, hvor personalet kommer rundt med både aviser, blade, velkomstdrinks, menukort, toilettasker og små bolsjer.

Det sidste sender tankerne i retning af barndommens charterflyvninger, hvor netop bolsjer blev omdelt, så passagererne havde noget at sutte på til at udligne trykket i ørerne under start og landing.

Herover: Sæde 1A på Business Class til Frankfurt med Air Astana (foto: Kenneth Karskov)

Der er 30 Business Class pladser opstillet i 1-2-1 konfiguration med 1 stol ved vinduet og to i midten af flyet. Det betyder overdådig plads og ingen problemer med hverken albuerum eller plads til benene.

Alle passagerer har adgang til midtergangen, og som det efterhånden er standard på Business Class, så kan sæderne med et enkelt tryk på en knap forvandles til en 180 grader flad seng.

Det er Thompson Vantage stolen, som Air Astana har valgt til Business Class, og dermed har det kasakhiske flyselskab samme sæder som hæderkronede europæiske flyselskaber, bl.a. SWISS, Austrian og Brussels Airlines.

Herover: Amenity kit fra det italienske mærke Pal ZIlero (foto: Kenneth Karskov)

Den lille toilettasker er fra det klassiske italienske mærke Pal Zileri, og hvor andre flyselskaber har skåret ned på indholdet af de små tasker, så er der ikke sparet på noget hos Air Astana.

Det minder om ‘amenity kits’ fra gode gamle dage med alt fra mundskyl, skosværte og kuglepen til flyverbriller, creme og tandbørste. 

Herover: Baren er åben! Drinksvognen ruller igennem kabinen (foto: Kenneth Karskov)

Så snart skiltet med ‘spænd sikkerhedsbæltet’ er slukket, starter forestillingen. Drinksvognen kommer igennem kabinen og sammen med et glas kølig Champagne serverer personalet hors d’heuvres og saltmandler.

Champagnen er den glimrende Taittinger, og generelt er der intet at beklage sig over med vinkortet. De hvide er henholdsvis en skøn Chablis og en “unoaked”-Chardonnay fra Stellenbosch i Sydafrika.

Herover: Hors d’heuvre, saltmandler og Taittinger Champagne (foto: Kenneth Karskov)

Hver af stolene er udstyret med en stor blank tv-skærm, der er fyldt med underholdning. Her er både en række helt nye film, nogle Hollywood klassikere samt enkelte film fra Kasakhstan, bl.a. komedien “Svigerdatteren er også et menneske“.

Filmen er med engelske undertekster, og handler om to generationer af en familie, som lever under samme tag. Da svigerdatteren flytter ind begynder de svære relationer mellem de to kvinder – svigerdatter og svigermor.

Svigerdatteren bliver behandler som en hushjælp og ikke som et værdigt medlem af familien, og det er tilsyneladende en tematik, som går rent ind hos det kasakhiske publikum, der kan genkende mange af scenerne fra deres egne liv.

Således er det muligt at blive både underholdt og lidt klogere på den lokale kultur på flyveturen.


Herover: Business Class menukort på turen til Frankfurt (foto: Kenneth Karskov)

Mens underholdningen spiller fra den blanke touch-skærm, så gør personalet frokosten klar.

Det er en større omgang med fem retter og begynder med Marsala-marineret kyllingebryst med couscous og citron samt en blandet salat til forret. Tallerkenerne bliver taget ud og en lille skål med kyllinge-porre suppe kommer på bordet som næste ret.

Suppe kan lyde som et vovet eksperiment på fly, men det fungerer rigtig godt. Suppens dybe, intense smag går klart igennem i 10 kilometers højde, hvor smagsløgene ellers bliver svækket markant af trykket i kabinen og den tørre luft.

Ulempen er selvsagt, at på en flyvning med heftigt turbolens kan det blive lige lovligt festligt, og den hvide skjorte får hurtigt et par stænk. Det er dog ikke noget problem her.

Herover: Marsala-marineret kylling med cous cous til forret (foto: Kenneth Karskov)

Menukortet opremser fire forskellige valgmuligheder til hovedret: En Cordon Bleu af kylling, pandestegt oksemørbrad, grillspyd med smørfisk og laks eller peberfrugter fyldt med soltørrede tomater, feta og grøntsager.

Cordon Bleu’en er fyldt med emmentaler og tynde skiver kalkun. I Danmark serveres retten typisk med en skive skinke i midten, men over 60% af Kasakhstans befolkning er sunni muslimer, og for at gøre alle glade er skinken skiftet ud med kalkun.

Det panerede stykke kød bliver serveret med perlebyg, gulerødder og en tyk granatæble melasse jus.


Herover: Hovedretten er Cordon Bleu med perlebyg (foto: Kenneth Karskov)

Dernæst kommer der ost og/eller dessert på bordet, så ingen går sultne fra borde.

Under hele måltidet er personalet flinke til at opretholde væskebalancen hos samtlige passagerer. Når bunden i glasset nærmer sig, står de klar til at fylde op, og de serverer gerne smagsprøver på de forskellige vine, så maden bliver matchet med de helt rigtige druer i glasset.

I det hele taget er der kun gode ting at sige om servicen. Personalet er venlige, imødekommende og gode til engelsk – og især det sidste har faktisk vist sig at være en mangelvare mange steder i Kasakhstan.

Herover: Personalet serverer et glas kølig Chablis (foto: Kenneth Karskov)

Efter et par timers frokost, som slutter med en god kop kaffe og en cognac, så er det tid til at prøve sengen af. Med et tryk på en knap bliver stolen forvandlet til en 180 grader flad seng.

Med puden under hovedet og et tæppe over sig, forekommer det ikke som nogen stor udfordring at nappe en eftermiddagslur. Øjnene klapper hurtigt i, men da turen blot er seks timer lang, så der er ikke megen tid til at sove, efter de første par timer er gået med at spise.

Så nogle passagerer vælger i stedet at sætter sig til at arbejde lidt på computeren, mens andre ser en film. Hvert Business Class sæde er udstyret med stikkontakter til at holde alle former for elektroniske apparater kørende, hvad enten du medbringer telefon, ipads eller bærbare.

Herover: Ved hvert sæde er der stikkontakter (foto: Kenneth Karskov)

Og efter knap seks timer slutter turen. Flyet lander i Frankfurt lufthavn, og pludselig er alle omgivelser igen velkendte.

Selvom det kan lyde eksotisk at rejse med Air Astana, så er der kun gode ting at sige om oplevelsen ombord. Faktisk må konklusionen være, at Air Astana leverer service på højde med en række af de bedste europæiske flyselskaber.

De fire stjerner som Air Astana har fået tildelt af Skytrax sætter dem i bås med Emirates, Lufthansa og Air France og vurderet på denne tur, er det ikke helt forkert.

Så på trods af at Air Astana ikke er et særligt kendt flyselskab i Europa, så er niveauet højt. Sagt på en anden måde: Hvis din billet til Kasakhstan inkluderer en strækning med Air Astana, så skal du ikke tøve. Den tager du bare…!

Herover: Business Class sæde 8A på Air Astana Boeing 767-300ER

Flybranchen.dk var inviteret af Air Astana

Flere nyheder

Flyselskab i betalingsstandsning

Af Kenneth Karskov // Brasiliens fjerdestørste flyselskab er kommet så meget i problemer, at selskabet er gået i betalingsstandsning. Det er…

SAS løfter Eurobonus med to nye features

Af Kenneth Karskov // Fremover kan du samle bonuspoint med familie og venner, når du opsparer i SAS Eurobonus programmet. Den…

CPHs nyeste Kina-rute er i luften

Af Kenneth Karskov // Den nye flyforbindelse mellem København og Chengdu i Kina er officielt åbnet. Lufthavnen havde inviteret på fint…

“Sir, we have upgraded you to Business Class”

Af Kenneth Karskov // “Sir, we have upgraded you to Business Class”. Det findes ganske enkelt ikke en bedre sætning at…

For første gang i 6 år får alliance nyt medlem

Af Kenneth Karskov // Det marrokanske flyselskab Royal Air Maroc træder ind i oneworld alliancen. Det er første gang i seks…

Stort selskab forlader fly-alliance

Af Kenneth Karskov // 85 millioner årlige passagerer. Det tal alene gør China Southern Airlines til en magtfaktor i kinesisk luftfart…

Undersøgelse: Vi prioriterer komfort og kort rejsetid højest

Af Kenneth Karskov // Singapore Airlines har bedt analyseinstituttet YouGov om at undersøge, hvad der er vigtigst for danske rejsende, når…

Ny præsident vil sælge Mexicos to år gamle præsidentfly

Af Kenneth Karskov // Den mexicanske præsidents fly vil blive sat til salg. Flyet er et blot to år gammelt Boeing…

EU: Disse flyselskaber er farlige

Af Kenneth Karskov // EU har opdateret den sorte liste over usikre flyselskaber, og i alt 109 selskaber har denne gang…