RSS

BREAKING NEWS

Klimabevidst? Du kan flyve hjem fra USA på biobrændstof

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Hvis du er klimabevidst og gerne vil flyve lidt grønnere, så giver flyselskabet KLM nu mulighed for at flyve hjem fra San Fransisco på biobrændstof. Biobrændstof er 2-3 gange så dyrt som almindeligt flybrændstof, og derfor er det en s…

Her er CPHs 10. direkte rute til Frankrig

Nyheder

Af Kenneth Karskov // København får sin tiende rute til Frankrig, når easyJet til foråret begynder at flyve direkte til Nantes. Dermed er Københavns Lufthavn vokset fra syv til ti franske ruter i løbet af blot to år. "Nantes er et utroligt spændende rejse…

Flyselskab i betalingsstandsning

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Brasiliens fjerdestørste flyselskab er kommet så meget i problemer, at selskabet er gået i betalingsstandsning. Det er Avianca Brasil, som ikke længere kan betale regningerne. De brasilianske regler gør, at selskabet kan fortsætte fly…

SAS løfter Eurobonus med to nye features

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Fremover kan du samle bonuspoint med familie og venner, når du opsparer i SAS Eurobonus programmet. Den nye feature hedder "Point sharing", og er den ene af to nyheder fra SAS. Den anden nyskabelse er et livsvarigt guldkort, kaldet "L…

CPHs nyeste Kina-rute er i luften

Nyheder

Af Kenneth Karskov // Den nye flyforbindelse mellem København og Chengdu i Kina er officielt åbnet. Lufthavnen havde inviteret på fint besøg til åbningen af ruten, så det første fly kunne komme afsted på fornemmeste vis. Erhvervsminister Rasmus Jarlov var dog…

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Test: Vandflyveren fra Aarhus til København

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Flyselskab: Nordic Seaplanes
Rute: Aarhus – København
Flytype: Twin Otter DHC6-300
Sæde: Free seating

Det er ubetinget den sjoveste måde at rejse fra Aarhus til København på. Det er også den hurtigste, for med vandflyet behøver det ikke tage mere end 45 minutter at komme mellem Danmarks to største byer.

Med 250 km/t flyver Nordic Seaplanes fra Miljøhavnen i Århus C til Nordre Toldbod i København K på tre kvarter.

Intet andet transportmiddel kan slå det – hverken bil, tog eller indenrigsfly. Bilen tager ca. 3 timer, toget nogenlunde det samme og indenrigsflyet er martret af, at Aarhus lufthavn ligger en times kørsel udenfor Aarhus.

Så skal det gå stærkt, så er det vandflyveren!

Herover: Her starter turen med vandflyveren fra Aarhus til København

Turen starter på Østhavnsvej 37 i Aarhus. Det er her check-in til turen foregår, og du kommer til at spejde forgæves efter noget, der ligner en traditionel lufthavnsbygning.

Tårnet på den undseelige bygning på billedet herover danner rammen om check-in og procedurerne starter 30 minutter før afgang og lukker igen 15 minutter før (20 minutter før afgang i København).

Dermed kommer den samlede rejsetid mellem Aarhus og København ned på ca. 1 time inklusive ventetid.


Herover: Check-in og lounge i Aarhus Havn

I den lille lounge er der en check-in skranke, en Nespresso maskine, vandflasker, lidt frugt samt toiletter.

Mens kaffen, vand og frugten er nice-to-have – og fint til at fordrive den korte ventetid med – så er toiletterne i kategorien need-to-have. Der er nemlig ingen toiletter ombord på vandflyveren, så dette er sidste chance for at træde af på naturens vegne.

På samme måde er der heller ikke nogen servering i det lille fly, så sørg for at få stillet kaffetørsten inden afgang og tag evt. en flaske vand med til turen.

Herover: Vandflyveren ligger klar i Aarhus havn

Ombord på flyet er der cirka 15 pladser. I venstre side af kabinen står en række solo-sæder, mens der i højre side er to sæder ved siden af hinanden. Sæderne er ikke specielt brede, men til gengæld er benpladsen rigtig god, og der er ingen risiko for at knæene rammer stolen foran.

Når antallet er angivet som “cirka 15 pladser”, så er det fordi, at det maksimale antal passagerer på vandflyveren afhænger af sammensætningen af mænd, kvinder og børn.

Mænd vejer i snit mere end kvinder, så jo flere mænd blandt passagererne, jo færre kommer med ombord.


Herover:
Boardingkort til turen med vandflyveren fra Aarhus til København

Det lille antal passagerer på flyet har flere fordele. Ventetiden er minimal, og det gælder alle aspekter af rejsen: Ingen kø ved check-in, ombordstigningen er lynhurtig og eventuel bagage sørger en medarbejder for at lægge om bag i flyet. Simpelt, nemt og hurtigt.

En ting mere er med til at gøre afgangen mere afslappende end andre flyveture: Her ikke er nogen sikkerhedskontrol! Det er helt befriende at slippe for de lange køer til X-ray maskinerne, hvor computeren skal op af tasken, bæltet ud af bukselinningen og vandflasker ud i skraldespanden.

Ligesom med toget, så er det bare at træde ombord på vandflyveren og komme af sted.
Herover: Læg mærke til at personalet er iklædt sorte klipklappere som en del af uniformen.

Efter passagererne har fundet sig til rette i sæderne, gennemgår personalet sikkerhedsprocedurerne. Det er en mundtlig gennemgang fra cockpittet til de syv passagerer på denne afgang.

Med det formelle på plads er det tid til at få luft under vingerne. Larmen i kabinen intensiveres efterhånden som propellernes rotation bliver hurtigere og hurtigere. Maskinen tager fart, pontonerne skærer sig igennem det salte havvand og flyet løfter sig til sidst fra vandet for hurtigt at lægge Aarhus havn bag sig.

Det er en eventyrlig måde at starte turen på, og der er masser af brede smil at spore i kabinen, da flyet letter. Selvom flere af passagererne tydeligvis er hærdede rejsende, så kan de ikke skjule deres begejstring – det her er noget særligt.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at flyets pontoner er udstyret med hjul, for det tilfælde at vejret pludselig skifter og forholdene ikke er til at lande på vand. I den situation vil maskinen kunne gå ned i en nærliggende lufthavn.

På turen fra Aarhus til København er det tilladt at bruge mobilen under hele flyvningen. Flyet flyver ikke højere end masterne fra landjorden sagtens kan fange din mobil, og du har god til hæderlig dækning på hele turen.

Det er mest brugbart til datatrafik, men du kan i princippet også foretage et vigtigt opkald. Det sidste er dog ikke helt ukompliceret, for flyet støjer, så en samtale kan være svær, men hvis du insisterer på det, så kan det lade sig gøre.

I stolelommen er der plads til de små ting, f.eks. en bærbar, men her er ikke noget bord at sætte den på, så du skal sidde med computeren i skødet, hvis du vil arbejde.

Der er placeret et par støjreducerende hovedtelefoner fra Bose i stolelommen. De fjerner effektivt al støjen fra flyet, og du kan enten bare nyde stilheden eller slutte dem til din telefon. På den måde kan du ubesværet lytte til musik eller podcasts.

Her ligger faktisk også et inflight magasin med titlen “45 Min Magazine”, men den allerbedste underholdning er at kigge ud af vinduet. Vandflyveren flyver i maksimalt tre kilometers højde og især indflyvningen over København er i sig selv en sightseeing-tur værdig.

Prisen for en tur med vandflyveren mellem København og Aarhus starter ved kr. 1.297,- pr. vej. Det inkluderer 6 kg. håndbagage, mens en kuffert koster ekstra.

Hvis du blot har lyst til at prøve at flyve med vandflyet og egentlig ikke har noget at skulle i Aarhus, så tilbyder Nordic Seaplanes en 20 minutters sightseeing tur til kr. 597,- pr. passager.

Flybranchen.dk var inviteret af Nordic Seaplanes

Flere nyheder

Klimabevidst? Du kan flyve hjem fra USA på biobrændstof

Af Kenneth Karskov // Hvis du er klimabevidst og gerne vil flyve lidt grønnere, så giver flyselskabet KLM nu mulighed for…

Her er CPHs 10. direkte rute til Frankrig

Af Kenneth Karskov // København får sin tiende rute til Frankrig, når easyJet til foråret begynder at flyve direkte til Nantes.…

Flyselskab i betalingsstandsning

Af Kenneth Karskov // Brasiliens fjerdestørste flyselskab er kommet så meget i problemer, at selskabet er gået i betalingsstandsning. Det er…

SAS løfter Eurobonus med to nye features

Af Kenneth Karskov // Fremover kan du samle bonuspoint med familie og venner, når du opsparer i SAS Eurobonus programmet. Den…

CPHs nyeste Kina-rute er i luften

Af Kenneth Karskov // Den nye flyforbindelse mellem København og Chengdu i Kina er officielt åbnet. Lufthavnen havde inviteret på fint…

“Sir, we have upgraded you to Business Class”

Af Kenneth Karskov // “Sir, we have upgraded you to Business Class”. Det findes ganske enkelt ikke en bedre sætning at…

For første gang i 6 år får alliance nyt medlem

Af Kenneth Karskov // Det marrokanske flyselskab Royal Air Maroc træder ind i oneworld alliancen. Det er første gang i seks…

Stort selskab forlader fly-alliance

Af Kenneth Karskov // 85 millioner årlige passagerer. Det tal alene gør China Southern Airlines til en magtfaktor i kinesisk luftfart…

Undersøgelse: Vi prioriterer komfort og kort rejsetid højest

Af Kenneth Karskov // Singapore Airlines har bedt analyseinstituttet YouGov om at undersøge, hvad der er vigtigst for danske rejsende, når…